Finansminister Nicolai Wammen (S): Det digitale coronapas vil være klar til maj

Om få måneder kan vaccinerede danskere dokumentere deres vaccinationsstatus med en helt ny app, lover finansminister Nicolai Wammen (S).

Artikel top billede

Foto: Morten Fauerby // MONTGOMERY (Foto: morten fauerby)

Allerede til maj vil danskerne via et digitalt coronapas kunne dokumentere, om de er blevet vaccineret eller har fået et negativt testresultat.

Det fortæller finansminister Nicolai Wammen (S) til TV 2 News.

Coronapasset bliver udviklet i et partnerskab mellem regeringen og erhvervsorganisationerne Dansk Industri, Dansk Erhverv og kuturlivet.

Ifølge Digitaliseringsstyrelsenl har partnerskabet bag appen holdt sit første møde tirsdag 2. marts, hvor der blev givet grønt lys for at appen kan udvikles hurtigst muligt.

Samtidig oplyser styrelsen, at der bliver oprettet et advisory board med eksperter fra Dateetisk Råd og Cybersikkerhedsrådet, som vil rådgive om de sikkerhedsmæssige, dataetiske og tekniske dele af udviklingsopgaven.

Kan skannes i billetkontrol

Det er meningen, at passet skal give kulturlivet og erhvervslivet mulighed for at åbne op for større arrangementer tidligere, hvis alle deltagerne i arrangementerne kan dokumentere deres vaccinations- og test-status.

Appen vil indeholde en QR-kode, som kan scannes i billetkontrollen.

Læs også: Israel indfører digitalt vaccine-pas: Ny mobil-app kan give adgang til koncerter og restauranter

Indtil det digitale coronapas er færdigudviklet, vil der allerede nu gjort en midlertidig udgave tilgængelig via Sundhed.dk, hvor man kan udskrive dokumentation for sin vaccinationsstatus og resultat af pcr-test.

Derudover kan man i appen MinSundhed ligeledes finde resultater af pcr-test og snarest muligt vil dokumentation for vaccination også være at finde i appen, oplyser Digitaliseringsstyrelsen.

Israel har taget pas i brug

I Israel, hvor mere end halvdelen af befolkningen allerede har påbegyndt vaccinationen, har man allerede introduceret et digitalt coronapas, som blandt andet giver vaccinerede borgere adgang til koncerner, fitnesscenter, restaurationer og barer.

Flere virksomheder har allerede meldt sig klar til at udvikle et coronapas. Netcompany, IBM og E-Boks har eksempelvis allerede meldt sig klar til at udvikle passet.

Læs også: Coronapas kommer til at spille central rolle i dansk genåbning

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Nordhavn

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

Mikael Falk

T-Systems

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network