WM-data trækker sig fra ESDH-markedet

I de kommende år vil de tre FESD-konsortier sidde hårdt på markedet for ESDH-løsninger til det offentlige, mener WM-data, der tabte i slaget om FESD-leverancerne. WM-data sælger nu sin ESDH-forretning til en af FESD-vinderne, Software Innovation.

Software Innovation har købt WM-datas aktiviteter på området for elektronisk sags- og dokumenthåndtering.

Dermed er konsolideringen på markedet for elektroniske sagshåndteringssystemer til det offentlige en realitet.

Salget er en konsekvens af det det offentlige udbud for sags- og dokumenthåndteringssystemer, FESD, hvor de tre vindende konsortier med CSC, Software Innovation og Accenture i spidserne står til at tegne markedet i de kommende år.

Sælger til FESD-leverandør
Det tager man nu konsekvensen af hos WM-data og sælger sit system til Software Innovation.

- Da vores offentlige kunder peger i retning af FESD, er Software Innovation en naturlig samarbejdspartner for os. Eksisterende kunder får glæde af samarbejdet med en FESD-leverandør, og vi kan koncentrere os om andre elementer af den digitale forvaltning, udtaler administrerende direktør i WM-data, Jesper Scharff.

Software Innovation overtager alle aktiviteter relateret til EDSH-produktet Opus/Filenet samt seks medarbejdere. Forretningsområdet udgør samlet en omsætning på cirka seks millioner kroner.

Prisen for aktiviteterne oplyses ikke.

Software Innovation blev sammen med Accenture/Traen og CSC/Scanjour udvalgt til statens rammekontrakter på EDSH-området. De tre konsortier har indtil videre tegnet kontrakter med tre af de 11 såkaldte FESD-særtog, der er frontløberne i det store offentlige digitaliseringsprojekt samt med Toldskat og Albertslund Kommune.

WM-data var med i prækvalifikations-runden, men blev vraget i opløbet.

Klart behov for konsolidering

Partner i rådgivningsfirmaet Devoteam Fischer & Lorenz, Peter Lorentz Nielsen, har længe spået, at en konsolidering på ESDH-markedet ville følge i kølvandet på FESD-afgørelsen, så han er ikke overrasket over WM-datas salg.

- Der er klart behov for en konsolidering på dette marked, så tilpas mange leverandører kan få en fornuftig forretning. Og det er klart, at det vil blive svært for dem, der står uden for FESD-aftalerne, siger han.

Den vinkel bakkes op af Ejvind Jørgensen, underdirektør i rådgivningsfirmaet Rambøll Management, som drager en parallel til sundhedssektoren.

- Der er man gået fra otte-ti aktører til en stærk konsolidering. Det er bedre at fokusere på andre nicher, hvis man ikke når kritisk masse, siger Ejvind Jørgensen.

Netop sundhedsområdet har været en klar succes for WM-data, som er en af fire afgørende spillere på markedet for elektroniske patientjournaler, og samtidig har landet de fleste kontrakter.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network