Microsoft: Kvinder, smøg ærmerne op

Som resten af it-branchen mangler Microsoft kvalificerede kvinder. På netværksarrangementet ?Women in Technology? på IT Forum 2004 skortede det hverken på gode råd eller dygtige damer. Det handler om at tro på sig selv ? og om at smøge ærmerne op.

Microsoft mangler kvinder, indrømmer vicedirektør Jens Moberg, Microsoft EMEA, på Microsoft IT Forums mest kvindelige indslag - frokost- og netværksarrangementet ?Women in Technology?.

Der er dømt damefrokost i ordets bedste betydning. Mødet begynder med en lækker buffet, og snakken går livligt. De ser skarpe ud, kvinderne i lokalet ? der er ingen nørder her.

Jens Moberg lægger ud med at opfordre kvinderne i lokalet til at gå efter guldet og tro på, at de kan få det.

- Lederskab kommer ikke af klasse, køn eller uddannelse. Man skal ville være leder og have en vision, siger han.

Vi mangler kvinder

- Vi har ikke nok kvinder i Microsoft, men vi arbejder på at få det. Vi ser blandt andet på, hvordan vi kan tiltrække kvinder, og på hvordan vi kan blive bedre til at nurse de kvindelige talenter, vi har. Men det handler ikke om mangfoldighed for mangfoldighedens skyld, understreger Jens Moberg.

Det er derimod vigtigt, at få forskellighederne til at skabe resultater for firmaet.

Jens Moberg forklarer, at der for ham ikke er noget, der hedder svagheder. Det er bare ?sårbare områder?, som man kan sætte ind over for.

For eksempel er han enormt dårlig til at gennemføre ting, men så omgiver han sig med dygtige medarbejdere, der kan holde ham fokuseret. Og han vil strække sig langt for at holde på de dygtigste medarbejdere.

- At arbejde med mennesker, der er anderledes end en selv, giver diversitet og dermed værdi for firmaet. Det nytter ikke at være for selvkritisk. Det er bedre at være selvbevidst og vide, hvor man kan gøre det bedre, pointerer Jens Moberg, og slutter af med en vending, hans kone har lært ham:

- Hvis du vil blive til nogen eller noget, så vær dig selv.

Du skal levere varen

Jens Moberg bliver afløst af Rosa Maria Garcia, chef for Microsoft i Spanien.

Hun er en lille væver kvinde, der har mere været i it-branchen i mere end 20 år og har været hos Microsoft i 15 år.

Hendes engelske er stadig gebrokkent. Det var det også, dengang hun fik Steve Ballmer til at give hende et job.

Hun havde i et skænderi fortalt ham, at der manglede internationale folk i hovedkvarteret. Så fik hun et strategi-topjob.

- Hvis man skal bryde ?glasloftet? som kvinde, så kræver det talent, en stor indsats, disciplin og mod. Man skal ville se resultater. Når jeg lover noget, så leverer jeg. Folk skal stole på dig. Hvis du beder dine medarbejdere om at hoppe ud af et vindue, så skal de kunne stole på, at du griber dem, pointerer hun.

Rosa Maria Garcia kommer fra små kår, men har altid troet på, at hun kunne nå langt.

- Det kræver udholdenhed at få succes. Du er nødt til at vælge, satse og have langsigtede mål. Og du skal få folk til at arbejde for din sag, siger Rosa Maria Garcia beslutsomt.

Hun er meget passioneret omkring sit arbejde - også når det er hårdt.

- Personligt vil jeg bare gerne elskes af alle, men jeg er nødt til at gøre det rigtige for firmaet - ikke for mig selv. Jeg skal tage nogle beslutninger, der ikke handler om mig, forklarer Rosa Maria Garcia, der først og fremmest har dette råd til kvinder, der vil frem i en mandeverden.

- Du skal motivere dig selv. Ellers kommer du ingen vegne, fastslår hun.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS