Dom: Intel kan ikke tage fyredes optioner

De fyrede medarbejdere fra Intel i Danmark kan beholde deres optioner, efter at de blev fyret fra Intel, da selskabet lukkede ned i Danmark i 2001. Optioner betragtes som del af den løbende aflønning og kan derfor beholdes, fastslår Højesteret.

Højesteret har stadfæstet dommen fra Sø- og Handelsretten, der slår fast at Intel ikke kan fratage medarbejdere retten til deres tildelte aktieoptioner, selv om de ikke længere er ansat i selskabet.

Dommen vedrører to tidligere ansatte i it-virksomheden Intels danske selskab.

De måtte i 2001 fratræde i virksomheden og har efterfølgende lagt sag an mod Intel for at få lov til at beholde de optioner, som var tildelt dem.

Led i løbende afløning
Højesteret vurderer, at aktieoptionerne som Intel tildelte sine medarbejdere skal anses som et led i den løbende aflønning og derfor falder ind under regler i funktionærloven.

Det betyder, at optionerne anses for erhvervet på det tidspunkt, hvor de er tildelt medarbejderne. Optionerne kan derfor ikke fratages ved ansættelsesforholdets ophør uanset om der er tale om fyring eller opsigelse.

Både Dansk Industri og Intel har advaret Danmark om at man skyder sig selv i foden, da dommen vil afholde multinationale selskaber fra at udstede aktieoptioner til danske medarbejdere.

- Dansk erhvervsliv risikerer at gå glip af spændende udviklingsopgaver, som udenlandske virksomheder hellere vil placere i udlandet, sagde Tom Togsverd, direktør i Dansk Industris IT-organisation, ITEK, efter at Intel blev dømt første gang.

Dommen i dag mod Intel følger den linie der blev lagt ved en lignende dom i en sag anlagt af en tidligere medarbejder fra Novo Nordisk. Han vandt ligeledes sagen mod sin tidligere arbejdsgiver og fik lov til at beholde sine aktieoptioner.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job