Lidt har også ret. Derfor er Datatilsynet glad for at have fået en mini-saltvandsindsprøjtning på en engangs-bevilling på halvanden million kroner til at klare det ekstra arbejde, der følger med den kommende strukturreform.
Men pengene forslår som en skrædder i helvede.
- De her penge får hurtigt ben af gå på. Vi er altid glade for ekstra penge, men denne pose penge får ikke indflydelse på antallet af inspektioner. Det ville kræve en varig forøgelse af vores bevilling, siger Janni Christoffersen, administrerende direktør i Datatilsynet.
Halvanden ekstra medarbejder
Janni Christoffersen anslår, at pengene rækker til en eller halvanden ekstra sagsbehandler i en periode.
Det er ikke meget, når Datatilsynet skal kigge på de sager, der allerede ligger hos kommunerne, hvor Datatilsynet samarbejder med Kommunernes Landsforening om forespørgsler om digital forvaltning.
Og nu skal der arbejdes ekstra.
For pengene har justitsminister Lene Espersen (K) fundet, efter SF og Enhedslisten kom med en officiel forespørgsel om, hvordan regeringen havde tænkt sig, at Datatilsynets ressourcer skulle matche arbejdet i forbindelse med strukturreformen.
- Vi kan forudse, at vi får anmeldelser og flere sager, der handler om brud på persondataloven. Kommunerne har i forvejen en del sager. Oven i det er der arbejdet med den digitale forvaltning, siger Janni Christoffersen.
Datatilsynet og dets direktør er dog ikke skræmt af de manglende midler.
- Det er en utroligt spændende proces at vende op og ned på Danmarkskortet. Vi skal overveje, hvordan vi udnytter det bedst muligt og blandt andet får skabt en velfungerende digital forvaltning, siger Janni Christoffersen.
Kan ikke tage toppen
Selv om pengene falder på et tørt sted, vil det ekstra mandskab langt fra kunne få taget toppen af den pukkel af sager, der allerede ligger på tilsynets bord i skrivende stund.
- Vores sagsbehandlingstid er stigende, og det ændrer sig nok ikke. Vi har et efterslæb på det biotekniske område, og vi skal se at få snakket med selskaber, der opbevarer biologisk materiale, siger Janni Christoffersen.
Hun nævner det nylige Microsoft-gate, hvor softwaregigantens danske afdeling sendte mails ud med mange hundrede synlige modtageradresser. Det er ulovligt, men Datatilsynet har ikke ressourcer til at gøre meget ved denne type sager.
