Apple kan være på vej med store ændringer: I fremtiden kan din iPhone blive bygget i et nyt land

En større omlægning i Apples produktions-apparat er på vej, og det kan betyde, at der i fremtiden ikke længere vil stå assembled in China bag på dine Apple-produkter.

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon / Niels de Boissezon)

I mange år er Apple-produkter kommet med inskriptionen:”Designed in California. Assembled in China.”

Men i fremtiden kan det være, at din iPhone i stedet vil være produceret i Indien, Vietnam, Thailand, Mexico eller Brasilien.

Flere medier – herunder den Hong-Kong-baserede avis South China Morning Post - skriver at Apple i øjeblikket er ved at skrue op for en omstilling af sit produktionsapparat, der har været på vej i en række år.

Omstillingen betyder, at færre Apple produkter i fremtiden vil blive produceret i Kina, og selskabets hovedproducent Foxconn Technology er allerede nu i gang med at flytte dele af produktionen fra Kina til en række andre lande.

Især Indien og Vietnam ser ud til at være de store vindere i det spil.

Kina er blevet usikkert

Foxconn har ifølge South China Morning Post allerede 60.000 ansatte i Vietnam, og sidste år annoncerede selskabet en investering på 270 millioner dollar i nye produktionsfaciliteter i Vietnam.

Derudover bliver en mindre del af Apples iPhones allerede i dag produceret i Indien og Apple-analytikeren Ming Chi Kuo vurderede i efteråret, at Apple i samarbejde med blandt andet den indiske it-gigant Tata planlægger at øge iPhone-produktionen i Indien.

Han vurderede i den forbindelse også, at Apple ville flytte en del af sin Macbook-produktion fra Kina til Thailand.

Omstillingen sker efter en periode, hvor Covid-nedlukninger og anspændte handelsrelationer, der for alvor tog fart da Donald Trump var amerikansk præsident, har gjort Kina til et mere usikkert land at have sin produktion i.

”Den usikkerhed, der er forbundet med at være afhængig af Kina, har betydet, at man i bestyrelseslokalerne er blevet meget opmærksomme på den værdi, der er forbundet med at kende sin leverandør,” siger Sumit Vakil, stifter af forsyningskæde-analysehuset Resilinc til South China Morningpost.

Vil være mindre afhængig

Apple forsøg på at gøre sig mindre afhængig af Kina er især opsigtvækkende, fordi etableringen at det kinesiske produktionsapparat længe har været set som Tim Cooks glansnummer, og det spillede en central rolle i genrejsningen af Apple i slutningen af 90’erne.

Tim Cook blev i 1998, mens Apple stadigvæk var i krise, rekrutteret fra Compaq, og hos Apple fik han rollen som chef for salg og drift. Det indebar især et stort fokus på, at få etableret produktion og velfungerende forsyningskæder i Kina.

Samtidig fik han flyttet Apple over på en såkaldt just-in-time-model. Det betød, at det skulle være slut med at Apple-produkter hobede sig op på lagrene. I stedet skulle lagerbeholdningen minimeres og produkterne skulle så hurtigt som muligt flyttes fra produktionsbåndet og ud i hænderne på forbrugerne.

Elektronik skal behandles som mælk

Ideen var grundlæggende at Apples produkter skulle behandles som var det en liter mælk eller en anden let-fordærvelig vare. Tim Cooks håndtering af forsyningskæderne var en succes, og det betød, at Apples produktionsapparat var i stand til at holde trit med en efterspørgsel, der udviklede sig nærmest eksplosivt op gennem 00'erne og 10'erne.

Men den just-in-time model og afhængigheden af Kina er i stigende grad blev udfordret af corona-nedlukninger, chip-kriser og geopolitiske spændinger.

”Du kan ikke vende tilbage den måde, som forsyningskæderne blev styret på, før covid-19,” siger Sumit Vakil til den South China Morning Post.

I det hele tager lader det til at Apple i øjeblikket foretager nogle radikale ændringer i forholdet til sine leverandører.

Ikke alene ser selskabet ud til at få sine produkter fremstillet i flere forskellige lande, men Apple begynder i større grad også at udvikle sine egne komponenter.

Eksempelvis vil Apple ifølge Bloomberg vrage Qualcomm som leverandør af wifi- og bluetooth-chips fra 2025, mens Apple også planlægger at begynde at udvikle sine egne skærme i stedet for som i dag at gøre brug skærmteknologi fra LG og Samsung.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    20. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S