Test: Skærmdesign fra helvede eller en gave til dit skrivebord? Uanset hvad du synes, leverer LG's 4K-skærm varen

Der medfølger ikke en traditionel skærmfod men en skærm-arm, der giver mange muligheder for placering. Samtidig leverer skærmens panel meget høj klasse.

Artikel top billede

Den medfølgende skærmarm skal monteres på siden eller bagerst på bordet. Den kan også køres op og ned og i øvrigt justeres ret præcist. (Foto: LG)

Nogle gange vil en producent skille sig ud bare for det.

Jeg forstår det godt – en fladskærm på 32” i 4K ligner alle de andre, og denne LG er ingen undtagelse.

Men i stedet for en traditionel skærmfod får du en skærmarm med, som du kan skrue på siden eller bag på skrivebordet.

Fleksibel arm

Uden en solid og halvstor traditionel skærmfod på bordet får jeg frigivet plads.

Når skærmen er monteret i en skærmarm, der sidder på siden eller bagerst på bordet, får jeg mere plads på skrivebordet, og jeg synes, atdet ser fedt ud, at skærmen svæver.

Skærmarmen på LG 32UN880 er endda ret lækkert lavet med en solid fod i støbejern og en særdeles solid holder.

Det er også nødvendigt, for selv om selve panelet kun vejer få kilo, så er der alligevel vægt på, når du svinger den ud i yderstillingerne.

Armen har flere led og kan let svinges i den retning, som du ønsker. Den er dog ikke så lang som de traditionelle arme, man køber.

Den lidt specielle skærmarm kan derfor give problemer på et stort skrivebord.

Mit skrivebord er en meter dybt, og jeg må derfor montere skærmen på siden af bordet. Skærmen kommer ganske enkelt for langt væk fra mit synsfelt ellers.

Til gengæld glæder jeg mig over, at der er et yderst fleksibelt og kraftigt kuglehoved, hvor du monterer skærmen. Så den er let at justere præcist i den vinkel, som du ønsker.

Menu med mening

Traditionelt har jeg det vanskeligt med menuer på pc-skærme.

Her glædes jeg over, at det hele styres med én knap, der sider i bunden forrest. Helt usynlig og alligevel nem at nå og benytte.

Menuen er omfattende og let at navigere rundt i. Og de mange justeringsmuligheder giver reelt mening.

Bevares, tilstande som Reader kan ikke anvendes til så meget og giver bare et meget mørkt billede, der heller ikke er godt, når der skal læses tekst.

Men Cinema, HDR-effekt og især den kalibrerede giver et billede, det er svært at være ked af, uanset hvad du skal bruge den til.

Allround skærm på den store klinge

LG kan ikke alt, men næsten. Den er en af de bedste allround skærme jeg har haft på bordet – eller rettere fastmonteret på mit skrivebord.

Panelet er tydeligt af høj kvalitet. Når der skiftes mode gennem førnævnte fine menu system, sker der virkelig noget.

Tekst står skarpt uden at være krævende for øjnene. Farvegengivelsen er med lidt for meget glød, men fin nok til, at du som foto-amatør kan se, hvad der arbejdes på.

Detaljerne er der, og ikke mindst gradueringerne i farverne.

Gløden betyder også, at den er god, når der skal underholdes. Der er langt fra tale om et glansbillede – og tak for det. Der er strålende farver, der er afdæmpet.

Der er ingen tvivl om at Ultrafine med Nano IPS-teknologi har en stor force som pc-skærm.

Det lyder selvmodsigende, men jeg sidder med et billede, der har masser af lys uden at brænde ud. Der er dybde og tyngde i farverne trods den høje lysstyrke.

Det er sjældent godt i prisklassen omkring de 6.000 kroner. Og det er disse kombinerede kvaliteter, der gør LG så god.

Gal eller genial...

Den specielle skærmarm vil uden tvivl dele vandene, men det gør ikke panelet ringe.

Og som jeg ser det, kan du få en god skærmarm til god pris. Samtidig kan du med garanti finde LG-skærmen på tilbud og stadig holde budgettet.

Til 6.000 kroner leverer LG en skærm af meget høj kvalitet. Den er ikke verdensmester på ét punkt, men gør det ret fremragende på mange.

Selv når du kører i ikke-native opløsning for at få større tekst, som kan være lidt småt på en 4K-skærm, er teksten skarp.

Derfor kvitterer jeg med en høj karakter. Skærmens kvaliteter opvejer til fulde skærmarmen, som du vil elske eller hade.

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    AI/Data Engineer

    Københavnsområdet

    Statens IT

    Tekniske Sikkerhedsrådgivere

    Københavnsområdet

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S