Morgen-briefing: DK Hostmaster skifter navn / Accenture køber op i Norge / Jysk-CIO Keld Marott fejres i dag for 20 år i Jysk

DK Hostmaster skifter navn. Accenture køber op i Norge. Jysk-CIO Keld Marott fejres i dag for 20 år i Jysk. André Rogazewski: AI kommer til at forandre alt. Italien åbner igen for ChatGPT.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til ugens første morgen-briefing fra Computerworld.

Mandagens morgenfriske massiv af (måske) mytologiske, malende og muligvis markante ord-malerier er sammensat af din for denne uge udvalgte morgenskipper, Dan Jensen.

DK Hostmaster skifter navn

DK Hostmaster skifter navn og dropper det gamle ‘DK Hostmaster,’ som ellers har været navnet siden 1999, hvor selskabet blev etableret.

Fremover hedder selskabet ‘Punktum.dk.’

“Nu er tiden kommet, hvor vi skal hedde noget, som mere præcist fortæller, hvad vi laver,” lyder det fra selskabet, der jo (som nok bekendt for disse spalters læsere) håndterer de danske internetdomæner.

Punktum.dk meddeler, at navneskiftet ikke får nogen praktisk betydning for brugerne - andet end at der kommer til at stå en anden afsender på fakturaer og de mails, som domæne-ejerne engang imellem vil modtage.

Accenture køber op i Norge

Accenture er i gang med at købe det norske konsulenthus Einr, som er specialiseret i SAP-baserede logistikløsninger i stor skala.

Einr har hovedkvarter i Oslo og har 42 medarbejdere.

“Med specifikke kompetencer inden for detail- og forsyningskædestyring, transportstyring, lagerstyring og sortimentsplanlægning vil Einrs medarbejdere styrke Accentures SAP-tilbud på markedet,” lyder det fra SAP, der i Norden har danske Carsten Sachmann i spidsen.

Handlen er aftalt mellem parterne, der ikke oplyse, hvor meget Accenture betaler for det norske SAP-hus. Inden købet går igennem, skal det godkendes af de forskellige konkurrence-myndigheder.

Jysk-CIO Keld Marott fejres i dag for 20 år i Jysk

CIO i Jysk-koncernen, Keld Marott, hyldes i dag i anledning af, at han har været ansat i 20 år i Jysk, hvor han i sin tid som 30-årig begyndte som intern revisor.

Han fik i 2005 ansvaret for servicefunktionen Helpdesk og derefter ansvaret for den afdeling, der står for drift og udvikling af de it-systemer, som koncernens kasseapparater kører på.

Siden 2020 har Keld Marott - der faktisk ikke har nogen it-baggrund som sådan - været CIO og chef for selskabets omkring 250 medarbejdere.

“Når folk tænker på Jysk, tænker de færreste nok, at vi faktisk også er en relativt stor it-virksomhed. Folk kender os jo mere fra reklamerne, butikkerne og i sin tid Lars Larsen. Men alle dele af virksomheden afhænger i dag af it, og it er ingenting uden mennesker, så derfor er min vigtigste opgave også at sørge for den rigtige organisation til at understøtte forretningen,” lyder det fra jubilaren.

André Rogazewski: AI kommer til at forandre alt

Vi står alle midt i et gigantisk eksperiment, som kommer til at forandre alt.

Sådan lyder det fra Netcompany-topchef André Rogazewski, der til Berlingske udlægger teksten om den kommende kæmpe-revolution, som vi lige nu står ved indgangen til med lanceringen af ChatGPT i efteråret.

“Det [AI, red] vil påvirke hovedparten af de job, vi alle har i dag, og rigtig mange vil forsvinde helt. Det vil gribe dybt ind i vores liv og levevis. Det vil gøre op med ideen om, hvad en maskine kan gøre for os – og det vil sætte gang i en helt ny lavine af opfindelser,” siger han til avisen.

Du kan læse mere om ChatGPT her: ChatGPT vil komme til at præge teknologi-udviklingen på afgørende områder.

Italien åbner igen for ChatGPT

Italien har igen givet adgang til ChatGPT efter, at den italienske databeskyttelses-myndighed Garante for en måneds tid siden lukkede for al adgang til AI-løsningen på grund af privacy-bekymringer.

Italien meddeler nu, at OpenAI - der står bag ChatGPT - har ‘adresseret eller afklaret’ alle de punkter, som lå til grund for forbuddet i april.

Blandt andet er det nu muligt at læse hele tjenestens privacy-politik inden man registrerer sig, ligesom man som bruger i Italien nu skal verificere, at brugeren er over 13 år.

Hertil er der nu en oplysningskampagne på vej ud til italienerne.

Især alders-verifikationen har været en udtalt bekymring for Italien.

Kampdag

Det er i dag 1. maj, som jo er Arbejdernes Internationale Kampdag, som er blevet markereret verden over nærmest lige siden, at industrialiseringen begyndte for mere end 150 år siden med fokus på kravet om en arbejdsdag på otte timer. Herhjemme har vi markeret dagen siden omkring 1890.

Dengang foregik meget at arbejderklassens arbejde på beskidte og vildt støjende fabrikker, i kulminer og lignende hårde steder, der måske nok har været knapt så behagelige at opholde sig i som it-branchens oftest pæne kontorer med orden i sagerne.

Om man identificerer sig med arbejderklassen eller ej, så er det sikkert og vist, at dagen i dag markeres mange steder i Danmark med de traditionelle brandtaler, røde fællessange og bajere.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Hele Danmark øver

Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse