Morgen-briefing: Aarhus har fundet direktør til stortanlagt tech-center / KMD ansætter tidligere spionchef som direktør for cyber-sikkerhed / Dansk it-investor trækker sig som borgmester-kandidat i London

Aarhus har fundet direktør til stortanlagt tech-center. KMD ansætter tidligere spionchef som direktør for cyber-sikkerhed. Dansk it-investor trækker sig som borgmester-kandidat i London. Microsofts Edge-browser har nu 300 millioner brugere, og så er det i dag 18 år siden, at Apple gjorde podcast mainstream.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Go’morgen

Det er i dag torsdag den 29. juni, og her har du endnu en friskbrygget udgave af Computerworlds morgen-briefing.

Jacob Wittorff er igen i dag din nyhedsbarista, og den første historie, som vi har kanden denne morgen handler om et nyt stort cybersikkerhedscenter i Aarhus, der har fået sin første direktør

Aarhus har fundet direktør til stortanlagt tech-center

Som Computerworld tidligere har kunne fortælle har Aarhus Kommune været på jagt efter en direktør til et nyt stortanlagt cyber-sikkerheds-center.

Nu kan kommunen oplyse, at 54-årlige Peer Kristensen er blevet ansat i stillingen, som direktør for centeret.

"Det bliver helt fantastisk spændende at være med til at løfte ambitionen om en mere cybersikker fremtid. Jeg ser frem til at etablere og udvikle Security Tech Space og være med til at realisere det store potentiale, der er i den erhvervsmæssige styrkeposition i Aarhusområdet," siger Peer Kristensen i en pressemeddelelse.

Peer Kristensen kommer fra en stilling som direktør for Destination Vadehavet, og han tiltræder 1. september.

En af ambitionerne med Security Tech Space er, at det skal tilbyde råd og vejledning om sikkerhedsspørgsmål til små og mellemstore virksomheder.

“Et af vores mål er at etablere et cert [compute ermergency response-team, red], hvor små og mellemstore virksomheder kan henvende sig, hvis de udsat for en cybersikkerhedshændelse, og få konkret hjælp til at imødegå et angreb,” forklarede borgmester i Aarhus Jakob Bundsgaard (S) i et interview med Computerworld tidligere året.

KMD ansætter tidligere spionchef som direktør for cyber-sikkerhed

Den tidligere cyberspionagechef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Peter Brahe bliver ny direktør for KMD's cybersikkerhedsrådgivning.

Det oplyser KMD i en meddelelse til Computerworld.

”Peter Brahe er blandt de dygtigste inden for cybersikkerhed i Danmark, og vi er selvsagt glade for, at vi kan tiltrække sådan en profil,” siger Ruth Wisborg, direktør for Digital Transformation Services i KMD ifølge meddelelsen.

Peter Brahe har samlet set arbejdet for FE i ni år, og han oplyser i meddelelsen, at han ser frem til dele sin viden og erfaring med dataopbevaring og it-løsninger i sit nye job hos KMD.

Dansk it-investor trækker sig som borgmester-kandidat i London

Den dansk-fødte Daniel Korski, der har været særlig rådgiver for Storbritanniens tidligere premierminister David Cameron og er medstifter af gov-tech-venturekapitalfirmaet Public, har længe været med i opløbet om at blive det konservative partis borgmesterkandidat i London.

Men nu meddeler han i et tweet, at han trækker sig som kandidat. Det sker efter, at den engelske tv-producer og forfatter Daisy Goodwin har ifølge BBC beskyldt ham for at tage hende på brystet under et besøg i Downing Street 10.

Daniel Korski afviser pure beskyldningerne, men han oplyser på Twitter, at han trækker sig fra valgkampen af hensyn til sin familie.

Ved flere lejligheder har Daniel Korski optrådt i Computerworlds spalter, hvor han har talt om it-virksomheders bidrag til den offentlig digitalisering og iværksætter-virksomheders muligheder for at deltage i offentlige udbud.

Microsofts Edge-browser har nu 300 millioner brugere

I månederne efter, at ChatGPT blev en af del Microsofts Edge-browser steg brugertallet med 50 millioner.

Det viser en analyse, som vpn-udbyderen Atlas VPN har gennemført.

Ifølge analysen har Microsoft Edge nu rundet 300 millioner brugere, hvilket er dobbelt så mange som Firefox.

Der dog stadigvæk langt op til Google Chrome og Apples Safari-browser, der ifølge analysen har henholdsvis 3,4 milliarder brugere og 1,1 milliarder brugere

I dag for 18 år siden: Apple gør podcast til et mainstream-fænomen

Da Apple den 28. juni 2005 lancerede iTunes 4,9 var det første gang, at Apples musikprogram understøttede muligheder for at abonnere og lytte til podcast.

På det tidspunkt var podcast et nichefænomen, der blandt andet var opstået i takt med udbredelsen af mp3-afspillere som Apples iPod, der ikke var udstyret med en fm-tuner, hvilket betød at det var umuligt at lytte til almindelig radio.

Ved at gøre podcast til en del af iTunes var Apple også med til at give podcasts en mainstream-udbredelse, som kun er blevet større i de 18 år, som efterfølgende er gået.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Er jeres mødelokaler sikre nok?

    Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Oliver Dirks-Steinmoen

    Folketingets administration

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S