Det er for alvor blevet testet, om arkitekten bag IT-Universitetet i København har gjort bygningerne handicap-venlige nok.
Mellem 10 og 15 mennesker med stærkt nedsat muskelfunktion var inviteret, da IT-Universitetet i denne uge var ramme om Cogain Camp, et seminar, der sætter fokus på øjenstyrede hjælpemidler.
- Ing.. en, to, tre. R? Vil du gerne tale med Inger bagefter, spørger en kvinde, der står foran en omtrent paralyseret mand i kørestol. Han nikker svagt.
At reagere på bogstaver, der bliver remset op, er indtil videre hans hurtigste måde at sige hvad han vil.
Netværk for øjenstyring
Cogain er et såkaldt 'Network of Exellence' og består af over 100 forskere i 20 organisationer over hele verden, der alle arbejder for at forbedre livskvaliteten gennem øjenstyret teknologi.
Cogain blev dannet for knapt to år siden, og bliver støttet med 21,5 millioner kroner fra IST-programmet under EU.
Projektet løber indtil videre over fem år, hvor netværket skal udbygge og styrke samarbejdet mellem forskere, firmaer og brugeren inden for øjenstyring.
Herhjemme er IT-Universitetet, Bispebjerg Hospital, Hjælpemiddelstyrelsen, Risø og Danmarks Tekniske Universitet involveret i Cogain , der ellers består af folk fra Finland, Danmark, Tyskland, Italien, Litauen, Sverige, Storbritannien, Japan og Schweiz.
Open source til handicappede
Udviklingen hos partnerne i Cogain er indtil videre øjenstyrede pc-programmer til kommunikation, som der er flere forskellige bud på.
- Løsningerne på markedet i dag er dyre og ikke mobile. En svensk løsning koster 200.000 kroner. Det er ikke umuligt for en dansk handicappet at få bevilget løsninger i denne størrelse, men det ser jo anderledes ud for handicappede i fattige lande, forklarer John Paulin Hansen.
Han er lektor på Institut for Innovation på IT-Universitetet og ser store muligheder for øjenstyret teknologi - især hvis den bliver baseret på freeware og open source.
- Det er mere besværligt for brugeren, og vi kan ikke tilbyde support på samme måde, men det koster ikke mere end en pc og et webcam. Programmerne skal være gratis og mobile, siger John Paulin Hansen.
Naturligt samarbejde
De fleste løsninger til personer med stærkt nedsatte muskelfunktioner bliver stadig mere avancerede.
Applikationen Gazetalk er udviklet i et samarbejde mellem ITU og It-Lab på Danmarks Biblioteksskole.
- Det er meget naturligt for os at være med, for det er en del af vores faglige område og grundlag at skabe redskaber til informationssøgning for alle, forklarer Mona Madsen, leder for Institut for Informationsstudier på Danmarks Biblioteksskole, mens de mange forskellige løsninger bliver prøvet af omkring hende.
En af dem er Gazetalk, en applikation, hvor brugeren kan sende mails, surfe på nettet, læse PDF'er, skrive og bruge en media player. Talesyntese kan læse sætninger op, som brugeren har skrevet. Indtil videre er Gazetalk ikke øjenstyret, men det kommer.
Programmet er særligt rettet mod ALS-patienter, der både er svært motorisk handicappede og ude af stand til at tale, men tænkes også brugt af folk med alvorlige talehandikap.
Den mest kendte ALS-ramte er nok 63-årige Stephen Hawking, engelsk forsker og professor, der har skrevet adskillige digre værker om universet uden at kunne bevæge en finger.
Skyd med øjnene
Når man skaber 'øjen-it' til stærkt handicappede, skal der tages hensyn til meget. Det ideelle system bremses ikke af rummets lys, små pupiller eller et ansigt, der bærer briller eller respirator-maske. Eller af en bruger, der ikke har kontrol over sit hoveds bevægelser.
Der er oven i købet den spidsfindighed, at øjet ikke kan gøre to ting af gangen. Det gør det svært at spille computerspil med øjnene.
- Det er nemmere at sigte i skydespil, men det er meget svært at styre synsvinklen. Men teoretisk er øjenstyring hurtigere end at bruge mus, forklarer John Paulin Hansen.
Det holder ikke Cogain tilbage fra at overveje, om det er spil, der skal gøre øjenstyrede systemer populære.
- Vi vil gerne ind i arkadespillene, det er der penge i. Udviklingen afhænger af hvad der sker med forbrugerelektronikken. Det er det, der er forskellen på succes eller fiasko, uddyber han.
