291 danske husstande skal deles om 15 millioner kroner: Får 51.000 kroner i snit hver til bredbånd

291 ansøgere modtager samlet set knap 15 millioner kroner i støtte til at få lynhurtigt bredbånd i forbindelse med uddelingen af støtte fra Bredbåndspuljens særlige ordning.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Det vil snart være muligt at få adgang til en lynhurtig internetforbindelse på 291 adresser danske adresser.

Det sker i forbindelse med uddelingen af Bredbåndspuljens særlige ordning for enkeltstående adresser.

Her modtog man i alt 292 ansøgninger inden for ansøgningsfristen 1. september 2023, hvorefter en enkelt af ansøgningerne blev trukket tilbage.

De øvrige 291 ansøgninger er blevet vurderet til at leve op til kravene og kvalificerer sig dermed allesammen til tilskud. Ansøgerne fordeler sig på 42 kommuner i landet.

Det samlede tilskud udgør cirka 15 millioner kroner.

Det betyder, at hver ansøger i gennemsnit modtager et tilskud på 51.519 kroner per adresse.

Tilskuddene til de enkelte adresser varierer fra 11.400 kroner til maksimumsbeløbet på 125.000 kroner, fremgår det af tallene.

Uddelingerne på Bredbåndspuljens almindelige ordning forventes først at blive offentliggjort i midten af december måned.

Fristen for at søge om støtte på denne ordning løber til 24. oktober.

Region Midtjylland er topscorer

Bredbåndspuljen er sat i verden for at give tilskud til udrulningen af bredbåndsforbindelser i områder uden for de store byer, hvor dækningen ikke er god nok.

Der er i år blevet givet tilsagn til flest ansøgninger fra Region Midtjylland med 171 adresser, fremgår det af en oversigt fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

I kroner og ører betyder det, at der bliver uddelt lidt mere end otte millioner til Region Midtjylland.

Herefter følger Region Nordjylland efter på en andenplads, hvor der bliver sendt mere end 3,5 millioner afsted til 64 adresser i regionen.

Efter følger Region Sjælland, hvor 26 adresser modtager 1,8 millioner kroner og Region Syddanmark modtager 1,4 millioner kroner for det samme antal adresser.

Region Hovedstaden ligger lavest med fire adresser (to på Bornholm og to i Frederikssund Kommune).

Region

Adresser

Tilskud

Gennemsnit

Hovedstaden

4

247.128,00

61.782,00

Midtjylland

171

8.008.545,00

46.833,60

Nordjylland

64

3.538.650,00

55.291,41

Sjælland

26

1.824.605,00

70.177,12

Syddanmark

26

1.373.017,00

52.808,35

I alt

291

14.991.945,00

51.518,71


Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Annonceindlæg fra Computerworld

Digital suverænitet kræver mere end strategier

Danmark vil mindske afhængigheden af globale techgiganter, men det kræver mere end politiske formuleringer og strategier, understreger PROSA’s formand Niels Bertelsen.

Navnenyt fra it-Danmark

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S