Test: Få fuldt udbytte af din hurtige fiberforbindelse med en dansk router, der faktisk er pæn at se på

Får navnet ”Icotera” – heller – ikke en klokke til at ringe hos dig? Så er du ikke alene. Men firmaet er faktisk pæredansk, med hovedkontor i Glostrup og omkring 100 ansatte, og det blev grundlagt i 2007. Det regnes blandt Europas ledende udbydere af gateway-, wi-fi- og softwareløsninger til fibernetværksoperatører- Den testede Icotera i4882-71-router medfølger eller kan tilkøbes til Telenors fiberløsninger.

Artikel top billede

Hvis du samler på de ikoniske Lyngby-vaser, og skal have din internetrouter til at stå fremme, er det prisbelønnede design en oplagt grund til at vælge netop denne Icotera-model. Et endnu større plus er routerens tekniske performance: Den kører Wi-Fi 6 og er stærk nok til at levere hurtigt trådløst bredbånd til en opkoblet familie i en typisk bolig med et areal på op til 150 – 200 kvadratmeter fordelt på en eller flere etager. (Foto: Icotera PR)

Langt de fleste router-test i Computerworld stiller skarpt på enheder, der købes som tilbehør til udbygning af eksisterende netværk baseret på ”gratis” grej fra internetudbydere.

Typisk er bundlede routere eller modemer forholdsvis billige enheder, som ikke ligefrem befinder sig på den teknologiske forkant.

Dette betyder ikke alverden for hastigheden, hvis du har en forholdsvis langsom forbindelse på 100/100 eller 300/300 Mbps, men boliger behøver ikke være meget større end 100 kvadratmeter, før sådan en router ikke kan række godt nok.

Og hvis der er meget beton og stål i byggeriet, kan det blive virkelig svært at holde alle familiens smarte enheder kørende.

Wi-Fi 6

Telenor slår meget på, at de kan levere en Wi-Fi 6-router til deres fiberkunder. I forhold til den ældre Wi-Fi 5-standard er sekseren bedre til at komme ud i krogene og kan klare mange flere opkoblede enheder.

Icotera rutter ikke med de tilgængelige specifikationer på i4882-71-routeren. De fortæller, at den har de to obligatoriske frekvensbånd 2,4 GHz og 5 GHz samt otte indbyggede antenner.

Normalt opgiver routerfirmaer en værdi, som angiver en total teoretisk båndbredde, for eksempel AX3000, hvor ”AX” betyder Wi-Fi 6, og ”3000” er antallet af Mbps (megabit per sekund). Så kan de 3.000 Mbps i eksemplet være fordelt med 600 Mbps på 2,4 GHz og 2.400 Mbps på 5 GHz.

På basis af disse data og mine målinger vurderer jeg, at en vejledende pris ”i fri handel” for denne router kan ligge omkring 2.999 kroner.

Enkel standardopsætning

Sådan set er det nemt nok at komme i gang med Icotera-routeren. En medfølgende folder på fire A5-sider fortæller hvordan, og det er svært at forestille sig, at noget kan gå galt.

Jeg ville dog gerne have haft en app til opsætningen, for jeg vil naturligvis bruge mit eget netværksnavn og slippe for at omdøbe adgangskoden på alle mine 30 – 40 opkoblede enheder til i dette tilfælde ”VikinAcKeat9”.

Heldigvis har Telenor en vejledning på deres hjemmeside, som fortæller, hvordan man kommer ind i routeren og tilpasser dens indstillinger, men den er ikke helt nem at finde.

Jeg kan afsløre, at du skal gå til www.telenor.dk/router, rulle langt ned ad skærmen, klikke på billedet af routeren og derefter ”Løs dit problem” øverst i venstre spalte.

Så får du at vide, at du kan åbne routeren i en browser på http://10.0.0.1:80 med ”admin” og den skøre adgangskode, og så er der frit valg på alle hylder.

Ud over at skifte navn og kode har jeg benyttet mig af muligheden for at slå wi-fi-sektionen fra, når jeg bruger mit mesh-system.

Udvidet test

Som udgangspunkt har jeg testet Icotera i4882-71 præcis som alle andre routere og mesh-systemer.

Det vil sige, at jeg har placeret routeren i mit kontor/teknikrum og med Speedtest-appen registreret præstationerne på fem positioner og tre etager i mit lille hus.

Da jeg forestiller mig, at en del nye Telenor-fiberkunder vil bruge den bundlede router og vente med at anskaffe et mesh-system, har jeg for en gangs skyld ommøbleret mit testmiljø og gentaget testen med routeren placeret centralt i husets stueetage.

Med andre ord er Icotera i4882-71 en kraftfuld router, som kan wi-fi-dække en stor del af Danmarks boliger og små virksomheder.

Denne performance har en pris: Jeg har målt routerens strømforbrug til cirka 17,5 W, som kan omregnes til 153 kWh om året.

Med den dagsaktuelle elpris på 3,64 kroner per kWh koster det således godt 550 kroner om året at holde denne del af et trådløst netværk kørende 24/7.

Konklusion

Selv hvis den ikke kom bundlet med et Telenor-fiberabonnement, kan den danskudviklede og meget stilrent designede Icotera i4882-71 være en attraktiv router til både private og små virksomheder, som vil have effektiv Wi-Fi 6-dækning i en udformning, de kan holde ud at se på i stuen eller kontoret.

Og en dedikeret app til opsætning og tilpasning ville sætte en fed prik over i’et.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Hele Danmark øver

Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks