Test: Hverdagen bliver bare lidt smartere med disse små billige rumfølere

At kunne monitorere sit hjem er blevet stadig vigtigere i takt med vejrforandringer. Disse små enheder klarer ærterne på ret simpel vis og uden at flå din konto i stykker.

Artikel top billede

Overvåg dit hjem med sensorer. Til højre temperatur- og fugtmåler med display, i midten samme funktion til rum, der skal overvåges, til højre hub, der samler enhederne og dublerer som trådløs dørklokke. (Foto: Peter Hyldahl / Computerworld)

Er det virkelig vigtigt at kunne måle luftfugtighed, temperatur med mere i hjemmet?

Det er nok ikke alle, der har det behov, men ganske som at jeg synes det er rart, ja nærmest en selvfølge at kunne se udetemperaturen i mit opvarmede bilsæde.

Så hvorfor ikke også indeklimaet i mit hjem?

Måske er der behov for at kunne overvåge i bestemte rum, der er ekstra udsatte eller har haft skader. For eksempel, og meget aktuelt for det efterårsvejrsplagede Danmark, vandskader.

Eksempelvis i kælderen eller andre udsatte steder.

Uanset behov, kan disse meget små kvadratiske enheder fra TP Link klare det hele, og ovenikøbet ret let.

Kvadratisk, praktisk og på netværket

De tre små enheder kan benyttes samlet eller hver for sig. De er som sagt ret simple, så derfor vil jeg ikke bruge mange spalter på at beskrive dem.

Fællesnævneren er identisk design i hvid plast, de bruger samme app og en ret billig investering. Også hvis du vil udvide til en af de mange andre enheder du kan købe.

Der skal naturligvis en app til at styre dem og her henter du Tapo app til Android eller Apple. Den er på dansk og ekstrem brugervenlig.

Herefter er det blot at tilslutte dem en efter en, og du er kørende. Det eneste bøvlede er, at det kan være svært at genkende ikonerne for hvert produkt på app’en.

Derfor må du finde produktnavnet, der står så småt på kassen (og ikke på selve sensoren), at jeg – og sikkert andre alderssvarende, må finde den ekstra stærke læsebrille frem.

Herefter er det blot at tilføje, opdatere firmware og du er kørende.

Smart hub med dørklokke

Tapo H100 er en hub, der samler produkterne og det er smart nok. Da du kan tilslutte mange små enheder, sikrer denne, at dit netværk ikke er overbelastet med enheder. Den håndterer styringen af dem, og giver mere plads på dit netværk til andre enheder.

Det er en løsning, som blandt andre Sonos også benytter og H100 hub’en er let at sætte op og kan sidde direkte i stikkontakten.

Den blot 174 kroner billige enhed har indbygget højttaler og kan fungere som en dørklokke. Det er er en gode lille detalje – mindre smart er det, at den ikke følger med automatisk, men skal tilkøbes. Det er for dumt, ærligt talt.

Temperatur og fugtmåler med indbygget sikkerhed

De to små enheder jeg prøver af, blandt de mange TP-link tilbyder, er temperatur- og fugtighedsmålere.

Reelt kan de det samme, men hvor T310 er beregnet til at sidde i for eksempel en kælder, der måske har risiko for vandskade er T315 en mere traditionel måler med indbygget display.

T310 til 144 kroner er således en ultralille hvid enhed, der kan hænges eller lægges der, hvor du sjældent kommer forbi.

Herfra kan du via din app måle både temperatur og fugtighed. Du kan også opsætte en alarm, så du får besked, hvis det du fastsætter som grænseværdi overstiges.

Altså såre enkelt, men en løsning der giver oplysninger, der kan være yderst værdifulde.

TP315 til 240 kroner har indbygget display, som viser temperatur og fugtighed. Den kan stilles eller hænges, hvor du har lyst og ganske som med TP310, kan du aflæse værdierne fra din smartphone.

Udvid efter behov

De testede enheder er som sagt ret enkle sensorer, der kan vise sig at give god valuta for pengene.

Har du sommerhus (med wi-fi) eller et udhus, kælder eller andet, der kræver monitorering – ikke mindst med det vejr vi har in mente - er idéen god.

Desuden er prisen for de små enheder bestemt til at overkomme, og du kan overvåge dem fra alle steder i verden, så længe du har netværk på din smartphone.

Så vi taler her lavpraktiske teknologiske løsninger, der viser at det ikke behøver være så vanskeligt at have et hav af sensorer og for eksempel overvågning tilsluttet. Derfor en anbefaling herfra.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld it-jobbank

    Mød 3.500+ it-talenter på IT-DAY 2026

    Hos Computerworld it-jobbank er vi stolte af at fortsætte det gode partnerskab med folkene bag IT-DAY – efter vores mening Danmarks bedste karrieremesse for unge og erfarne it-kandidater.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job