Artikel top billede

En meget velkommen gravemaskine er omsider gået i gang, så der kan lægges fiber-tomrør under mit fortov – ligesom der for længst er i store dele af det, nogle kalder Udkantsdanmark. I tilgift blev mit åbenbart for dårligt afmærkede coax-bredbåndskabel flået over af gravkoen. Så kørte jeg et par dage på min 5G-mobilrouter. (Foto: Knud Søndergaard / Computerworld)

Guide: Få det perfekte fundament til dit smarte hjem - sådan har jeg sikret lynende hurtigt internet

For en technørd kan det kun gå for langsomt med at få adgang til den seneste teknologi. Efter at forsyningsselskaberne har syet Udkantsdanmark sammen med fiberforbindelser, er det gået op for flere ”gamle” teleselskaber, at fiber er en del af fremtiden. Derfor kan denne Computerworld-profil nu hygge sig med 2.500 Mbps i begge retninger plus en pingtid på under to millisekunder.

Det har taget sin tid, men 17. maj 2023 lykkedes det – næsten. Siden 2016 har jeg haft internet via coax fra YouSee, som har monopol på kabel-tv i mit område.

Dengang var det stort at gå fra 20/1 Mbps ADSL til 613 kroner og helt op til 300/60 Mbps for bare 399 kroner om måneden.

Med tiden har jeg opgraderet forbindelsen i takt med at det er blevet muligt, og jeg sluttede med 1.000/500 Mbps til en månedspris på 349 kroner.

Det var fint nok, men jeg har stadig været misundelig på mine udkantsvenner, især i det jyske, som for længst har fået lyn-lynhurtige fiberforbindelser hos deres forsyningsselskaber.

Nye tider

For at være sikker på at blive 'First Mover' på fiberområdet, meldte jeg så tidligt som muligt ud, at jeg var interesseret i fiber, men længe skete der ikke alverden, når jeg prøvede at finde en status hos YouSee eller andre potentielle udbydere.

Indtil fortovene i mit område i efteråret 2022 igen-igen blev disruptet af gravemaskiner – denne gang for at nedgrave såkaldte tomrør til fiberkabler.

Bygherren var TDC Net, og arbejdet blev udført af en entreprenør, hvis venlige medarbejdere tålmodigt og efter bedste evne besvarede mine spørgsmål om teknik og timing m.m.

Det næste gennembrud indtraf et halvt års tid senere på en højhellig søndag, 5. marts 2023, i form af en mail fra TDC Net, som kunne fortælle, at de var ”færdige med at fremtidssikre mit område”.

Så kunne jeg endelig bestille et abonnement og en tilslutning hos en udbyder efter eget valg. Nye tider!

Jeg klikkede på min hidtidige udbyder, YouSee, og ringede til det anviste nummer på hjemmesiden for fiber.

Det tog den sædvanlige halve times tid at komme i kontakt med en levende person – som ikke havde nogen dybere indsigt i, hvad jeg talte om.

Men i det mindste fik jeg den obligatoriske kanalrundfart mellem forskellige medarbejdere, indtil jeg opgav. Det var jo også weekend, men derfor kunne YouSee måske have bakket op om søsterselskabets kampagne og bemandet de rigtige telefoner. Gamle tider!

Halvdelen – sådan føltes det i hvert fald – af den følgende mandag brugte jeg på at tale med forskellige YouSee-medarbejdere, som med varierende held prøvede at navigere i telegigantens antikverede it-systemer. Mindst uheld havde jeg hos en Alex.

Han havde dog ikke så meget tjek på tingene, at han var klar over, at han ikke bare kunne cutte min coax-forbindelse og sende mig et nyt modem med PostNord.

Jeg fik ham stoppet og bad ham glemme det hele, da han luftede det synspunkt, at jeg slet ikke havde brug for 2.500 megabit – og i øvrigt var det alt for dyrt til mig.

En kandidat til 'Månedens sælger'!

Videre til Telenor

Efter denne YouSee-oplevelse kom jeg i tanker om, at jeg havde haft en god dialog med en kommunikationsrådgiver hos Telenor i august 2022.

Det viste sig, at han netop var stoppet, da jeg skrev til ham, men afdelingen sørgede for, at min mail landede i hænderne på en medarbejder, som vidste, hvad det hele drejede sig om.

Telenor-delen af historien krævede en håndfuld mails og en lille uge, men alt gik glat, og der var tid nok, for vi skrev marts, og forbindelsen kunne alligevel ikke komme på plads før i maj.

Den høje hastighed på 2.500/2.500 Mbps var intet problem for Telenor, og prisen var den samme for erhvervs- og privatkunder – 449 kroner om måneden.

Da Telenor lovede, at erhvervskunder prioriteres højere end private i tilfælde af tekniske problemer, valgte jeg erhvervsløsningen.

Jeg vil gerne tilføje, at det ikke er mig, der har forstyrret mange kaffepauser i supportafdelingen.

Den praktiske realisering af min lyn-lynhurtige fiberforbindelse krævede også flere mindre redningsaktioner, som jeg skal skåne læserne for, og det var mit indtryk, at flere af de involverede befandt sig i ukendte farvande.

Selve TDC Net var jeg ikke i direkte kontakt med, men heldigvis fungerede Telenor-folkene som meget professionelle og kompetente tovholdere.

Og de par gange jeg ringede til dem som en helt almindelig kunde, oplevede jeg ikke ventetider på mere end et minut eller to.

Sådan har jeg ikke oplevet et telefonselskab, siden jeg boede i Jylland og mit selskab hed JTAS.

Og alt det andet

Som ofte med teknik, har min fiberforbindelse været en nærmest gratis begyndelse, der koster mig en ”hund” mere om måneden, hvad jeg anser for billigt for at få markant bedre internetoplevelser.

Jeg har været i den privilegerede position, at jeg har kunnet få glæde af de 2.500 Mbps fra dag ét, fordi hele mit kablede lokalnetværk i flere år har været baseret på switche og netværkskort til 10GbE på de primære strækninger og 2.5GbE til de mindre krævende eller ældre klienter. Det har til gengæld ikke været gratis.

Desuden har mine primære trådløse wi-fi-enheder som minimum 2.5GbE-porte, og mine CAT5e LAN-kabler ligger i en papkasse og venter på, at jeg tager mig sammen og stiller dem ud til storskrald.

Mit minimum i dag er CAT6, og til nye forbindelser bruger jeg nogenlunde konsekvent CAT7. Desuden kan jeg køre data over SFP+-fiberkabler mellem to af mine desktops og resten af netværket.

Hvis alt dette lyder for bøvlet og dyrt, så vent med at gå all-in og start her og nu med 1.000/1.000 Mbps, som stort set alle nyere computere og netværksenheder kan håndtere i dag.

Så kommer du godt i gang med fiber, og når du vil videre, skal der nok være en kvik udbyder med et godt tilbud.

Hvad med 5G?

Efter at flere mobiludbydere i år har fået nogenlunde landsdækkende 5G-net, er de begyndt at markedsføre denne trådløse teknologi som et seriøst alternativ til kablede internetforbindelser.

Det forstår jeg godt. Hvis de kan få lige så meget om måneden for en 5G-løsning, som en anden afdeling i huset charger for et 1.000/1.000 Mbps fiberabonnement, hvorfor så ikke?

Som min historie har illustreret, er fiber forbundet med betydelige startomkostninger – gravning og rørtrækning i flere omgange, teknikerbesøg og resten af molevitten.

En 5G-løsning kræver blot, at en lille papkasse med en mobilrouter forsynes med en pakkelabel og sendes til forbrugeren – plus måske lidt support, der kan klares telefonisk.

Min mobilrouter kunne jeg ikke drømme om at undvære. Den er god nok til situationer, hvor hastighed og stabilitet betyder mindre i forhold til blot at have en digital livline. Men en mobilrouter adskiller sig ikke fra en mobiltelefon: Den udfordres konstant af varierende dækning og lige så varierende belastning.

Mine synspunkter og erfaringer med 5G-internet kan du få uddybet ved at følge disse links:


Loading ikon