Næste Squid Game bliver mørkere og mere brutal

Tre år efter at det sydkoreanske storhit væltede verden, er det igen snart tid til at spille børnespil om liv eller død iført grønne joggingsæt. Se den første teaser her.

Artikel top billede

Hvad skal du bruge din juleferie på?

Udover de sædvanlige julehits som familie, mad og gaver, så vil der uden tvivl blive ædt masser af timer foran skærmen, når Squid Game 2 rammer Netflix 26. december.

Den første sæson af den sydkoreanske serie står stadig tilbage som det hidtil største hit for Netflix.

Tilbage i 2023 sagde Netflix selv, at der var blevet set flere end 2,2 milliarder timers Squid Game – og mon ikke tallet stiger, når folk lige varmer op til den næste sæson med et gensyn.

Nu har instruktør Hwang Dong-hyuk løftet lidt af sløret for, hvad vi kan forvente i den næste runde af dødsspillet, hvor vi igen kan møde spiller nummer 456 - også kendt som Seong Gi-hun.

Men hovedpersonen er ikke det samme menneske som i sæson 1, hvor hans mor døde under spillet, og hans datter er flyttet til USA.

”I sæson 2 vil man ikke møde den naive, klodsede eller til tider barnlige Gi-hun, man så i begyndelsen. Man vil få en langt mere dyster og mørkere side af Gi-hun at se,” siger Dong-hyuk til Entertainment Weekly.

Der er gået tre år siden den første sæson – og det samme tidsrum er forløbet i serien.

Siden sin sejr har Gi-hun været plaget af skyld over at være den eneste overlevende fra spillet.

Han har dog også planlagt sin hævn over folkene bag det brutale spil, hvor fattige og gældsplagede mennesker får en chance for at blive rige – eller dø i forsøget.

Ifølge instruktøren har hovedpersonen indset, at det selv med millioner i ryggen ikke har været muligt at stoppe spillet udefra. Og hvad gør man så? Man melder sig selvfølgelig igen til spillet for at stoppe det indefra.

Derfor kan vi igen se Gi-hun iført den nu klassiske mørkegrønne joggingdragt i den første teaser til den nye sæson, som du kan se her.

Og selvfølgelig spiller Gi-hun igen Squid Game som spiller nummer 456.

Instruktør Dong-hyk afslører ikke, hvilke blodige spil vi kan se frem til i den nye sæson. Men folkene bag serien har angiveligt kigget ud over Sydkoreas grænser til spil, som børn i andre lande spiller.

Sikkert er det dog, at også de nye spil får en dødelig afslutning for de fleste, mens tiden må vise, hvor langt spiller 456 når denne gang.

Se den første offentliggjorte trailer her.

Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

Navnenyt fra it-Danmark

Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

Simeon Dimitrov

Lector ApS

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S