I en tumultarisk tid med et kritisk blik på amerikansk tech og et rasende AI-kapløb skal Salesforce nu skille sig ud

TrailblazerDX: Salesforce er på trapperne med en række annonceringer for at vinde terræn mod konkurrenterne.

Artikel top billede

(Foto: Kristoffer Ingemand)

Salesforce Trailblazer DX, San Francisco: Vi lever i en tid, hvor det politiske landskab i høj grad trækker fronterne op mellem USA og Europa, og Europa i stigende grad har et ønske om at ville stå selv – og det begynder også småt at gælde på tech-fronten.

I samme ombæring bliver de amerikanske tech-giganter i højere grad sat i bås som en og samme – selvom flere af dem nok er utilfredse med det syn på dem.

Samtidig har det aldrig været vigtigere for disse techgiganter at skille sig ud fra hinanden for at vinde den vigtigste interne kamp mellem tech-selskaberne i de seneste år – nemlig AI-kapløbet

De enorme leverandører kæmper med alt, hvad de har for at stå sejrrigt tilbage.

I denne uge er det CRM-kæmpen Salesforces tur til at imponere og skille sig ud, da selskabet afholder den årlige konference TrailblazerDX, som de seneste år har budt på annonceringer som Salesforces første samarbejde med OpenAI, lanceringen af EinsteinGPT samt en stribe andre AI-annonceringer.

Konferencen markerer Salesforces første store event i år og vil derfor sætte tonen for en række kunder, udviklere, aktionærer og andre i forhold til, hvor Salesforce står henne i AI-kapløbet.

Alle detaljer er endnu ikke kommet fra konferencen, som først åbner onsdag formiddag amerikansk vestkysttid – eller onsdag aften i Danmark. Men det vi allerede ved er, at Salesforce mandag annoncerede AgentExchange, en markedsplads som skal hjælpe partnere, udviklere og Agentblazer-fællesskabet med at bygge og tjene penge på AI-agenter. Derudover har selskabet sat fokus på brug af metadata til AI-værktøjer.

Hvis konferencen skal følge den seneste tids udvikling hos Salesforce vil Agentforce være i centrum. Derudover vil det muligvis omhandle nye detaljer om selskabets store aftale med Google.

"AI-agenternes æra er her, og Agentforce fører an," skriver Salesforce om begivenheden.

"Bliv en Agentblazer. Lær, hvordan du bygger fremtiden med Agentforce. Få de store nyheder og annonceringer," skriver selskabet om åbningskeynoten.

I løbet af eventet vil topfolk fortælle om nye annonceringer og gå i dybden med tidligere annonceringer.

Målet med konferencen bliver, at Salesforce kan fortsætte fremmarchen på AI og skille sig endnu mere ud fra de andre tech-selskaber – især Microsoft som Salesforces topchef Marc Benioff flere gange har uddelt verbale slag til. Særligt har han kritiseret AI-assistenten Copilot.

Computerworld vil følge med i begivenheden fra San Francisco, hvor det hele foregår og give opdateringer og fordybelse.

Computerworld er inviteret til USA af Salesforce. Læs mere om Computerworld og rejser her.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-supporter til Level 3 support på Forsvarets operative C2 systemer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Midtjylland

    KMD A/S

    Support Consultant

    Nordjylland

    Annonceindlæg fra QNAP

    Selvbygget filserver kontra QNAP NAS – Hvorfor en dedikeret NAS giver meget mere mening

    En enkel filserver i en ”gratis” PC kan ende med at koste dig tusindvis af kroner mere om året.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S