Afskediget topchef for mægtige Intel har fået nyt job: Pat Gelsinger bliver CTO i leverandør af produkter til kirker

Den tidligere Intel-topchef Pat Gelsinger skal lede AI-udvikling for Gloo, der vil digitalisere og forbinde troens verden gennem moderne teknologi.

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

Efter at have stået i spidsen for Intel i en udfordrende periode har Pat Gelsinger fundet sin næste store mission – og den har intet med mikrochips at gøre.

Pat Gelsinger tiltræder nemlig i en ny rolle som teknologichef og aktiv bestyrelsesformand hos Gloo, der er en teknologi- og AI-platform skabt til at understøtte troens fællesskaber.

Her skal han lede produkt- og ingeniørteams, inklusive Gloo AI, der har til formål at udvikle teknologi til kirker, trosnetværk, non-profit-organisationer og velgørende aktører, skriver Reuters.

Vil skabe en digital sky til troens verden

En af Pat Gelsingers vigtigste opgaver bliver at opbygge en vertikal industri-cloud, der kan hjælpe omkring 450.000 amerikanske kirker, trosfællesskaber og religiøse organisationer med at navigere i den digitale tidsalder.

"Teknologi har magten til at forbinde, løfte og transformere liv, men kun når den bygges med et formål," siger Pat Gelsinger i forbindelse med sin nye rolle.

Den tidligere Intel-topchef har i mere end fire årtier spillet en central rolle i teknologiindustrien, både hos Intel og VMware.

Og med en aftrædelsesbonus på mindst 7 millioner dollar fra Intel er han nu klar til at bruge sin erfaring til at føre troens digitale infrastruktur ind i den syvende himmel.

Faste og 24-timers bøn hver torsdag

Virksomheden Gloo, der har base i Boulder, Colorado, beskriver sig selv som en platform, der forbinder troens aktører med AI, dataindsigter, finansiering og ressourcer.

Pat Gelsinger var i forvejen investor og bestyrelsesformand i virksomheden, men tager nu en mere aktiv rolle i at forme dens teknologiske retning.

Selvom skiftet fra en af verdens største chipproducenter til en tro-baseret tech-platform kan virke overraskende, så har Pat Gelsinger længe kombineret sin kristne tro med sin teknologiske karriere og har også været kendt for både at ty til bøn og faste under turbulente perioder hos Intel.

Senest skrev han i december på X, at han hver torsdag faster og beder i 24 timer.

"I denne uge vil jeg invitere dig til at sammen med mig bede og faste for de 100.000 Intel-medarbejdere, mens de navigerer i denne svære periode. Intel og dets team er af afgørende betydning for fremtiden for industrien og USA," lød det videre i tweetet, som du kan se nedenfor.


Annonce

Annonceindlæg fra SuperOffice

Europa vil have kontrol over sine data. Men har din virksomhed styr på sine egne?

Når salg, marketing og service kun ser dele af kundebilledet, risikerer virksomheden at miste overblik og kunder. AI kan forstærke problemet.

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network