Kæmpe TDC-handel i fare: Minister kaldt i samråd, mens styrelse gransker salget

Salget af hele TDC-koncernen til den australske kapitalfond Macquarie undersøges nu af Erhvervsstyrelsen, som skal vurdere, om handlen kan true Danmarks nationale sikkerhed.

Artikel top billede

(Foto: TDC/Jon Norddahl)

En af de mest omtalte virksomhedshandler i Danmark i nyere tid kan ende med at blive bremset.

Erhvervsstyrelsen er i gang med at granske Macquaries planlagte overtagelse af TDC, som i dag står for en stor del af landets digitale infrastruktur.

Det sker som led i en vurdering efter den såkaldte investeringsscreeningsloven, der skal beskytte mod udenlandske opkøb af selskaber med kritisk betydning for Danmarks sikkerhed og offentlige orden.

Styrelsen har ikke villet be- eller afkræfte sagen, men ifølge Berlingske befinder den sig nu i fase to, hvor der skal træffes afgørelse.

Macquarie ejer i forvejen halvdelen af TDC og ønsker at købe resten fra ATP, PFA og PKA.

TDC-koncernen omfatter både slutkundeselskaber som YouSee og Telmore samt TDC Net, der driver mobilnet, fibernet og fastnet, og som leverer infrastruktur til blandt andet politi, beredskab og hospitaler.

Sagen møder kritik på Christiansborg fra både SF og DF, der mener, at staten bør sikre, at TDC ikke ryger på udenlandske hænder. Derfor er erhvervsminister Morten Bødskov (S) blevet kaldt i samråd om sagen.

Teleanalytiker Torben Rune siger til avisen, at TDC’s net er så centralt for samfundets funktioner, at ejerskabet har sikkerhedspolitisk betydning.

”Hvis en leverandør pludselig lukker for alle politiets ledninger, elselskabernes systemer, eller hvad ved jeg, så er man på den. Staten er 100 procent afhængig,” siger Torben Rune til avisen.

Macquarie har tidligere forsøgt at mødes med både finans- og udenrigsministeren forud for handlen, men møderne blev ifølge aktindsigter afvist.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Kingston Technology

    Styrket dataresiliens med hybrid og suveræn cloudlagring

    Cloudcomputing er i dag en central del af virksomheders IT, men mange organisationer er stadig stærkt afhængige af én enkelt cloududbyder.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S