Aktie-kursen ottedoblet på fire år: Er nu verdenshistoriens mest værdifulde selskab

Nvidia er nu det mest værdifulde selskab, der nogensinde har eksisteret og er nu mere værd end samtlige børsnoterede selskaber i Canada og Mexico tilsammen.

Artikel top billede

Nvidias aktiekurs fortsætter med at stige.

Med en ny stigning på 2,4 procent torsdag er selskabet godt på vej til at det mest værdifulde selskab, der nogensinde har eksisteret i verdenshistorien.

Nvidias markedsværdi er i skrivende stund 3,92 billioner dollar - altså knap fire millioner millioner dollar.

Dermed er Nvidia for tiden mere værd end den hidtidige rekord-holder, Apple, der i samme stund var 3,915 billioner dollar værd.

Det er svimlende summer og kan eksempelvis ses i forhold til, at Nvidias markedsværdi ifølge Reuters lige nu er højere end den samlede værdi af samtlige noterede aktier i Canada og Mexico tilsammen.

Nvidia er også mere værd end samtlige de selskaber, der er noteret på fondsbørsen i London. Selskabets værdi udgør nu syv procent af de 500 førende amerikanske aktier samlet i S&P 500-indekset.

Microsoft er også godt med fremme på listen med en samlet markedsværdi på 3,7 billioner dollar. Microsofts aktiekurs steg torsdag med 1,7 procent.

Nvidias værdi buldrer i vejret på grund af den eksplosive efterspørgsel efter de tunge chip, som Nvidia producerer.

De regnes for at være de beste til at drive de regnekraft-krævende AI-datacentre, der for tiden skyder op overalt i verden.

Her har de store techselskaber Microsoft, AWS, Meta, Alphabet og Tesla indledt et intenst kapløb om at komme foran og etablere sig som markedsledende.

Det har fået dem til at investere massivt i opbygningen af datacentre, der kan drive AI.

Nvidia var indtil AI-bølgen for alvor tog fat mest kendt for at producere teknologi til spil-konsoller. Selskabets stærke GPU’er viste sig imidlertid hurtigt at være gode til at trække AI også.

Nvidias markedsværdi er i de seneste fire år blevet ottedoblet, i det selskabet i 2021 havde en markedsværdi på blot 500 milliarder dollar.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

    Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S