Nye detaljer om stor amerikansk TikTok-aftale: Michael Dell og Oracle bliver medejere

TikToks amerikanske filial skal på amerikanske hænder, hvis tjenesten skal fortsætte i landet. Nu deler USA’s præsident Donald Trumps administration nye detaljer om den kommende ejerkreds.

Artikel top billede

(Foto: Jonathan Kemper/Unsplash)

En aftale om et nyt amerikansk-domineret ejerskab af TikToks amerikanske aktiviteter ventes at blive meldt ud senere på ugen, og nu har Trump-administrationen i USA meldt nyt ud om de nye investorer.

Blandt andet vil investorerne inkludere tech-giganten Oracle og kapitalfonden Silver Lake, mens ByteDance, som er moderselskabet bag TikTok, fortsat vil sidde på en andel på under 20 procent af det nye amerikanske selskab.

Oracle spiller en nøglerolle i aftalen, da selskabet skal opbevare alle data om amerikanske kunder i sin cloud-infrastruktur, så data forbliver i USA.

"Det bliver nogle rigtige kendte navne," lyder det i en udmelding fra den amerikanske præsident om investorkredsen ifølge Reuters.

Blandt navnene, som er blevet meldt ud af administrationen, er blandt andet stifter og topchef for Dell, Michael Dell samt Oracle-stifter og -formand Larry Ellison. Det fremgår endnu ikke, om Larry Ellison både er en del af aftalen gennem Oracle og som privatperson, eller om det hele foregår gennem Oracle.

Derudover byder investorkredsen på den kendte mediefamilie Murdoch. Det vil primært ske gennem Lachlan Murdoch, som er søn af Rupert Murdoch, der primært er kendt for medieorganisationerne News Corp. og Fox Corp.

"Larry Ellison er en af dem. Han er involveret. Denne fantastiske fyr, Michael Dell, er involveret. Jeg hader at sige det til jer, men en mand ved navn Lachlan er involveret. Ved I, hvem Lachlan er? Det er et meget usædvanligt navn, Lachlan Murdoch," lyder det fra Donald Trump ifølge Fox News.

Tidligere har Det Hvide Hus’ presse­sekretær Karoline Leavitt delt detaljer om TikTok-aftalen og det nye amerikanske selskab.

"Denne aftale betyder, at TikTok vil være majoritetsejet af amerikanere i USA. Der vil være syv pladser i bestyrelsen, som kontrollerer appen i USA, og seks af disse pladser vil blive besat af amerikanere," sagde hun til Fox News i weekenden.

Den amerikanske administration er overbevist om, at Kina vil acceptere det endelige udspil og planlægger ikke flere drøftelser med den kinesiske regering om aftalen udover det endelige papirarbejde.

Den kinesiske ambassade i Washington har dog meddelt til Reuters, at den kinesiske regering "ville være glad for at se produktive kommercielle forhandlinger i overensstemmelse med markedsregler føre til en løsning, der overholder Kinas love og regler og tager hensyn til begge parters interesser."

Mediet skriver, at den amerikanske regering ikke planlægger at tage en bestyrelsespost eller en golden share i det endelige amerikanske selskab.

Annonce

Region Midtjylland

It-supporter til Regionshospitalet Horsens

Midtjylland

Patent- og Varemærkestyrelsen

Infrastrukturspecialist - byg bro mellem cloud og datacenter

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Junior Projektkonsulent til program Digital og Operativ Transformation

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,