Efter dronekaos: Vi har lært tre onde og én god ting om det danske beredskab

ComputerViews: En uge efter droneangrebet begynder der at tegne sig et billede af, hvor Danmark står - og hvad alle danske virksomheder kan lære af det.

Artikel top billede

I denne uge står vi midt i EU-topmøde, civil droneflyvning er forbudt, og lufthavne har været lukket. Der er pressemøder, patruljer og indsatser, men også fejlalarmer og forvirring.

Det er samtidig en uge efter det første droneangreb.

Og det står efterhånden klart, at der er tre onde og én god ting, vi har lært om os selv. Og som mange danske virksomheder nok burde kunne genkende sig selv i.

Ond pointe 1: Vi var uforberedte
Droner har domineret slagmarken i Ukraine i flere år.

Alligevel har vi, så vidt vi ved, ikke været i stand til at identificere, fange eller nedskyde en eneste fjendtlig drone herhjemme.

Jeg ved også, at det er svært. Ukraine, der har verdens måske mest erfarne specialister og avancerede våben, kan heller ikke stoppe alt.

Men vores succesrate ser ud til at være nul, medmindre vi har et hemmeligt Area 51-agtigt lager med nedskudte droner ved Skrydstrup, som ingen kender til.

Det er ikke godt nok i et land med kritisk infrastruktur tæt på byer, søveje og nabolande.

Ond pointe 2: Resiliensen halter
Alle, der arbejder med cybersikkerhed, ved, at man før eller siden bliver ramt. Det, der tæller, er oprydningen og kommunikationen bagefter.

Da 7-Eleven blev ramt, kom de forbilledligt igen, fordi organisation, beslutninger og budskaber hurtigt kom på plads. I den seneste uge har vi set det modsatte.

Stadig flere mennesker udtaler sig på vegne af ministerier, styrelser, politi og forsvar, men der siges stadig mindre. Hasteindkaldelser af reserver, uklare opgaver og et informationsbillede, der skifter time for time, giver ikke tillid til, at den del er øvet.

Resiliens handler om at kunne fortsætte og genoprette med ro og klarhed. Det er ikke bestået.

Ond pointe 3: Forbuddet mod civile droner er næsten komisk
Nu er civil droneflyvning forbudt i en uge. Det virker næsten komisk. Læs forbuddet her.

De lovlydige hobby- og erhvervspiloter skal nok overleve en pause, og natflyvning kræver i forvejen særlig tilladelse.

Men det virker som en overkompensation når vi tilsyneladende hverken kan identificere eller neutralisere de droner, der faktisk sværmer over lufthavne og havne.

Politiet har endda lavet en guide, så borgere ikke ringer ind om stjerner, lægehelikoptere eller et civilt fly over Herning. Læs den her inden du ringer.

Det er fornuftigt, men understreger pointen: Vi forsøger at få borgerne til at dæmpe panikken, mens vi ikke kan standse den reelle trussel.

Vi kan forbyde Jensen i at flyve med en 249 grams drone i dagslys, men vi kan ikke håndtere de ukendte droner, der lukker lufthavne. Det giver ikke indtryk af alvor.

Den en gode pointe: Vennerne i Europa kommer, når det gælder
Det opmuntrende er, at det europæiske samarbejde fungerer. Der er kommet udstyr og kompetencer med kort varsel.

Holland bidrager med antidronekapacitet til topmødet. En ukrainsk delegation er i Danmark for at dele viden og løse konkrete opgaver under Wings of Defense.

Ursula von der Leyen taler om en dronemur sammen med Nato, og svenske og tyske eksperter står til rådighed, når vi beder om det.

Vi har også viden i vores egen forsvarsindustri, som kan sættes i spil. Det er sådan Europa skal virke: Handling, fælles læring og deling i realtid.

Og et sted i alle pointerne er der en lektion til både private virksomheder og offentlige organisationer: Øv jer. Samarbejd på tværs.

Tænk det værst mulige igennem og beslut, hvad der skal ske, når det sker. Del indikatorer i realtid, og træn beslutningsgangen, så den holder, når det brænder.

Det har en nation, hvor hele Storebæltsbroen kan blive lukket i timevis på grund af problemer med kreditkort, tilsyneladende brug for.

Godt vi har dygtige venner.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra itavis

    AI er en stresstest af virksomhedernes digitale fundament

    Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S