Morgen-briefing: Counter Strike-opdatering rammer markedet hårdt / Vejle Kommune skal teste supercomputeren Gefion / Danske cBrains omsætning bliver nok lavere end forventet

Counter Strike-opdatering rammer markedet hårdt. Vejle Kommune skal teste supercomputeren Gefion. Danske cBrains omsætning bliver nok lavere end forventet. Software AG indsætter ny direktør i Danmark. Apple klar med første AI-servere fra egen fabrik.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og hjerteligt velkommen til fredagens morgen-briefing fra Computerworld.

Det er fredag, og weekenden er lige om hjørnet, og vi kan kun opfordre til, at du stævner afsted på udflugt ud i efterårets gyldne farver og friske vejr efter en uge på kontoret.

Ved roret på fredagens morgen-briefing finder du denne uges morgenvagt, Dan Jensen. På mandag træder min kollega Niels de Boissezon til som forfatter af din daglige morgen-briefing.

Lad os komme i gang.

Counter Strike-opdatering rammer markedet hårdt

Indførelsen af en ny funktion har nærmest vendt op og ned på det store marked for handel med såkaldte 'skins' til det globalt meget udbredte spil Counter-Strike.

Spil-universet har sin egen økonomi, hvor digitale genstande via et sindrigt system kan anskaffes. Flere af dem skal man gøre sig fortjent til at købe.

Med en ny opdatering fra til Counter Strike 2 indføres der nu mulighed for at veksle fem såkaldte Covert-skins til en virtuel kniv eller et par handsker i spillet. Netop kniv og handsker har ellers været blandt de dyreste og mest attraktive i handlen med skins i det store spil.

Men med den nye regel er de pludselig blevet tilgængelige for de fleste spillere. Og det har fået det samlede marked for skins til at styrtdykke med et værditab på to milliarder dollar overnight, skriver spilmediet Esportnews.

Samtidig er falder priserne for de dyreste skin nu med stor hast, mens værdien af en række tidligere ikke så attraktive Covert-skins er steget vildt.

Esportnews skriver, at mange spillere har reageret hurtigt og opkøbt billige skins i stor stil, hvilket har skabt kaotiske tilstande på markedspladserne.

Reaktionerne er blandede. Nogle spillere glæder sig ifølge mediet over et nødvendigt “reset” af et marked, der har været præget af spekulation og manipulation, mens andre er kede af, at de har tabt store summer.

Du kan læse mere hos Esportnews her.

Vejle Kommune skal teste supercomputeren Gefion

Vejle Kommune skal som en af de første offenlige myndigheder igang med at teste dens nye AI-projekter af i den nye danske supercomputer Gefion.

Det skal ske med et nyt pilotprojekt, hvor kommunen får mulighed for at fodre supercomputeren med dens AI-projekter.

"I den kommende tid skal kommunen afprøve en række interne AI use-cases, herunder danske tale-til-tekst og tekst-til-tale modeller i egne voicebots, open source LLM’er og billedgenereringsalgoritmer," meddeler TDC Erhverv, som står bag den nye aftale.

It-arkitekt i Vejle Kommune, Nicklas Fledelius, meddeler, at Vejle Kommune vil benytte sig af lejligheden til at teste Gefion af.

"Vi er naturligvis klar over, at vi med Gefion får adgang til langt flere kræfter, end vi egentlig har behov for som kommune. Men det interessante for os er at se, hvordan Gefion klarer sig i forhold til de store cloud-platforme – især når det gælder brugervenlighed, performance og latency," siger han.

Danske cBrains omsætning bliver nok lavere end forventet

Den børsnoterede danske software-leverandør cBrains omsætning står til at blive lavere end forventet i det andet halvår af 2025

Selskabet nedjusterer i hvert fald forventningerne til væksten i omsætningen fra de tidligere 10-15 procent til nu mellem ingen vækst og fem procent.

Nedjusteringen kommer, fordi cBrain har solgt færre engangslicenser end forventet på grund af en række udskudte offentlige udbud.

Ganske vist har selskabet i den seneste tid landet store ordrer - blandt andet med Aarhus Kommune - men disse vil først for alvor brænde igennem i regnskaberne til æste år.

På grund af nedjusteringen sparkes også en række investeringer i USA og Tyskland til hjørne.

Du kan læse mere om cBrains store aftale med Aarhus Kommune her: Netcompany fratræder: Aarhus Kommune indfører nyt ESDH-system - trækker ny leverandør ind på 12-årig aftale.

Og du kan læse cBrains meddelelse om nedjusteringen her.

Software AG indsætter ny direktør i Danmark

Tyske Software AG indsætter ny direktør for den danske forretning, der med hovedkvarter i Ballerup uden for København består af et par håndfulde medarbejdere.

Ifølge en opdatering i CVR fratræder den hidtige landechef for den danske forretning, briten Timothy Fox.

Han afløses nu af den tidligere bestyrelsesformand - ligeledes britiske - George Weatherall på posten.

Software AG indsætter i han sted nu tyske Wolgang Fuss som ny bestyrelsesformand.

Software AG i Danmark har i de senere år bogført et overskud på fire-fem millioner kroner om året. Sidste år landede det danske selskab dog et overskud på 114 millioner kroner. Det skyldtes primært salget af løsningen Super iPaaS til IBM.

Apple klar med første AI-servere fra egen fabrik

Apples egne AI-servere er begyndt at rulle ud fra selskabets nye produktions-faciliteter i Houston i det sydlige USA.

Den nye serverfabrik er blevet stablet på benene som led i Apples løfter om, at selskabet vil investere 600 milliarder dollar i USA i de kommende år.

De nye AI-servere - made in the USA - skal installeres i Apples datacentre i USA.

Selskabet har for tiden ifølge Datacenter-map 17 datacentre i drift i USA, mens yderligere seks er på vej.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | København

    Cyber Threats

    Få teknisk indsigt og konkrete løsninger til at modstå moderne cyberangreb. Lær af fejl, stop angreb i tide og byg systemer med ægte resiliens. Fokus på lavniveau-detektion, netværksovervågning og hurtig gendannelse. Deltag i Cyber Threats fra...

    It-løsninger | København V

    Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    Andre events | Kongens Lyngby

    Årets CIO 2026

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS