Netcompany lander kæmpe europæisk lufthavn som ny kunde

Heathrow, der er en af Europas travelse lufthavne, har valg Netcompanys løsning Airhart, som sin nye digitale platform.

Artikel top billede

(Foto: Ross Parmly/Unsplash)

En af Europas travleste lufthavne, Heathrow, har valgt Netcompanys softwareplatform til lufthavne, Airhart, som sin digitale rygrad, meddeler Netcompany.

Airhart udnytter ”realtidsdata” fra lufthavne om alt fra afgange til håndtering af check-in og security for at optimere interne processer, og Netcompany har i dag både Københavns Lufthavn og lufthavnen i München på kundelisten.

”Med vores platform, der bruger prædiktiv AI og skaber et samlet situationsoverblik, kan vi både styrke den daglige drift og skabe nye muligheder for udvikling. Den skal være med til at forandre, hvordan store lufthavne drives, og dermed gøre Heathrow til en frontløber som digital lufthavn, der sætter nye globale standarder for hele industrien,” siger André Rogaczewski, administrerende direktør og medstifter af Netcompany, i en skriftlig meddelelse.

80 millioner rejsende

Mere end 80 millioner rejsende passerer hvert år gennem Heathrow, og det er lufthavnens forhåbning, at Netcompany-løsningen kan bidrage til en fremtidssikring af driften i lufthavnen.

“Som en af verdens travleste lufthavne og Storbritanniens eneste hub er det afgørende, at den teknologi, der understøtter vores drift, er fremtidssikret, så vi både får gavn af den nu, og at den også positionerer os stærkt i fremtiden."

"Derfor er vi glade for at indgå partnerskab med Smarter Airports og Netcompany om at tage Airhart-platformen i brug. Den giver os en fleksibel og samlet ramme til at drive de mest kritiske processer, og den bliver en central brik i vores arbejde for at skabe en endnu bedre oplevelse for passagerer og kunder i mange år fremover,” siger Javier Echave, driftsdirektør i Heathrow, i en pressemeddelelse.

Netcompany oplyser, at Airhart-løsningen omfatter orkestreringssystemerne Airport Operational Database (AODB), der kommer til at erstatte et eksisterende system hos Heathrow, samt Airport Collaborative Decision Making (A-CDM) og Airport Operations (AOP).

Har indsat ny chef

Sammen med Københavns Lufthavn har Netcompany stiftet fællesvirksomheden Smarter Airport, som står bag lufthavnsplatformen.

Tidligere i denne uge indsatte Smarter Airport Daniel Ezbean som ny administrerende direktør, hvor han overtager posten fra Netcompany-veteranen Mehdi Motaghiani.

Smarter Airport kom ud af det seneste regnskabsår med et underskud på 29,7 millioner kroner, mens selskabet året før landede et underskud på 17,9 millioner kroner.

Læs også:

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

Cyber Security Festival 2026:

Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

Navnenyt fra it-Danmark

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S