Velkommen til tirsdagens morgen-briefing fra Computerworld på denne fine valgdag, hvor mange af os får travlt i dagens løb med at komme til valgurnerne og indsnuse den helt specielle og lidt højtidelige stemning i valg-lokalet på skolen eller i forsamlingshuset.
Det er 72. gang, at der afvikles valg til Folketinget i Danmark.
Første gang var - som nok bekendt - umiddelbart efter indførelsen af Danmarks første rigtige frie forfatning, Grundloven, nemlig 4. december 1849.
Dengang var vores parlamentariske system dog ikke udviklet, og der eksisterede ikke deciderede partier, ligesom statsministeren både før og efter valget blev udpeget af kongen, valg eller ej.
Datidens regeringsleder - dengang 'premierminister' - både før og efter Danmarks første folketingsvalg hed Wilhelm Moltke, og han blev udpeget af kong Frederik 7, der mente, at Moltke var den rigtige mand - og sådan blev det så.
Danmark overgik først til den form for parlamentarisme, som vi kender i dag, i 1901, hvor vi lagde det konstitutionelle monarki bag os ved det såkaldte store systemskifte.
Her blev vores første statsminister Venstre-manden Johan Deuntzer.
Han var i praksis slet ikke valgt til Folketinget og blev også udpeget af monarken - og sådan er det egentlig også i dag, hvor det som bekendt fortsat formelt er monarken, der efter anbefaling fra partierne udpeger statsministeren i Danmark.
Vi har dog den sikkerheds-anordning, at Folketinget kan vælte statsministeren, hvis det ikke er tilfreds, så i praksis fungerer det hele meget fint, ved vi.
Tirsdag er i øvrigt den mest klart mest udbredte dag at gå til valg på, viser statistikken.
Og dermed slut med dagens historiske lektion.
Vi ønsker dig godt valg og håber, at du har fundet en kandidat, som er dig værdig - og som vil blive ved med at være det i den kommende forsamling.
Nu til morgen-briefingen.
Disse fem områder er klart forbudt for AI i Danmark
Digitaliseringsstyrelsen er klar med fem klare oversigter over måder, som man ikke må anvende AI på herhjemme.
Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med anvendelsen af AI, og de fem områder indbefatter ifølge styrelsen 'uacceptabel risiko' for sundhed, sikkerhed, rettigheder og værdighed, som det hedder, hvorfor de altså er forbudte.
De fem såkaldte forbudte former for AI-praksis er:
- Ansigtsgenkendelse.
- Følelsesgenkendelse.
- Skadelig manipulation.
- Udnyttelse af sårbarheder.
- Social bedømmelse.
Der findes herhjemme ingen formel kanal til at klage over AI, hvis man opdager, at AI anvendes til en af de fem områder. Digitaliseringssstyrelsen oplyser, at man altid kan skrive en mail til styrelsens generelle mail-adresse.
Du kan læse mere hos Digitaliseringsstyrelsen her.
29 kommuner enige om it-samarbejde
29 kommuner i hovedstadsområdet giver hinanden håndtryk om et øget samarbejde på it-området.
Det sker via brugergruppen DSD - 'Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening - der blev etableret helt tilbage i 2016, men som nu udvides.
Indtil videre er kommunerne blevet enige om, at de vil samarbejde, og der er blevet etableret en styregruppe, som nu skal have formuleret et kommissorium og en plan for aktiviteter, milepæle og lignende.
Foreningen for kommunale it-chefer - Kita - skriver, at det overvejes 'om og hvordan' Københavns Kommune som Danmarks ubetinget største kommune med en it-afdeling på 400 medarbejdere og et stort budget kan deltage.
Atea-CIO viceforperson i Digital Dogme
Sara Amini, der er CIO i Atea, bliver viceforperson i foreningen Digital Dogme, som har til formål at accellere brugen af digitale teknologier, ikke mindst AI.
Sara Amini bliver viceforperson sammen med formanden for HK, Mads Saming. Forperson for foreningen er André Rogaczewski, Netcompany.
De to skal nu 'tage teten' og være med til at 'drive en indsats, der kan løfte AI-kompetencerne bredt og ansvarligt," meddeler Digital Dogme.
"59 procent af it-beslutningstagere er i gang med AI, men kun 15 procent oplever afledt forretningsværdi. Det er tydeligt for os i Atea, at teknologi ikke flytter noget i sig selv. Det kræver ledelse, adoption og forståelse for, hvor indsatsen begynder at flytte nålen," lyder det fra Sara Amini.
Apple klar med dato for sin store udvikler-konference
Apple er klar med datoen for sin årlige store udvikler-konference, Worldwide Developers Conference, også kendt som WWDC.
Den vil finde sted 8.-12- juni i Apples hjemby, San Francisco.
WWDC bliver typisk fulgt af Apple-fans og Apple-udviklere fra hele verden med stor interesse, da Apple benytter sig af konferencen til at løfte sløret for nye planer, opdateringer, udvikler-værktøjer, ny software og meget andet.
Forventningen er, at der i år vil blive lagt en vis vægt på AI, som er et område, hvor Apple har halet noget bagefter.
Du kan læse mere om Apples planer for WWDC 2026 her.
Alphabet åbner for drone-levering i San Francisco
Alphabet-selskabet Wing åbner inden sommerferien for drone-levering af varer i hele det store San Fransciso-område, som er hjemsted for nogle af verdens største it-selskaber, herunder Apple og Google/Alphabet.
Selskabet har i den seneste tid gennemført en længere række test, som er faldet så godt ud, at der nu kan åbnes for kommercielle flyvninger.
Levering af den såkaldte 'last mile' - altså ud til de enkelte husstande - har altid været den dyreste og mest besværlige del af pakke-levering.
Her er levering via luften være både billig og praktisk, konkluderer Wing.
De små automatiske droner fra Wing skal levere små pakker, takeaway-mad og lignende direkte til husstande i området. Selskabet har allerede indgået aftale med leverandører som Walmart og leverer allerede varer per droner enkelte steder i USA.
Wing meddeler, at selskabets droner allerede har stået for omkring 75.000 luftbårne pakkeleveringer, siden selskabet blev etableret i 2012.
