Pilottest har straks udløst kæmpe-gevinster: Nu får 185.000 ansatte adgang til AI - forventer markante resultater

Den spanske storbank Santander giver efter særdeles succesrig pilottest 185.000 medarbejdere adgang til AI.

Artikel top billede

(Foto: PR: Santander)

Den spanske storbank Santander slår dørene op på vid gab for medarbejdernes brug af AI og giver nu samtlige sine 185.000 medarbejdere adgang til at bruge en række AI-værktøjer.

Det sker efter, at Santander i de seneste tre måneder har testet mulighederne i AI-værktøjerne i en stor pilottest, som 40.000 medarbejdere har deltaget i.

Resultatet har været overvældende: På blot tre måneder har pilot-testen udløst gevinster for i alt 35 millioner euro.

Dermed er der lagt op til at kunne høste meget store gevinster for hele banken, som i februar vedtog en ny AI-strategi, som sigter mod, at banken med AI skal kunne høste en milliard euro frem mod 2028.

De skal hentes på dels effektivseringer og besparelser, dels på omsætningsvækst, som Santander vurderer at kunne skabe med AI.

Santander - der har afdelinger verden over - har i pilottesten testet en lang række AI-værktøjer til blandt andet dokument-behandling, analyse, fremsøgning af oplysninger, kunde-behandling og til at forenkle interne arbejdsgange.

Blandt værktøjerne er Copilot, ChatGPT, Claude og Google Gemini samt værktøjer fra Boost.ai, G42 og Devin.

Banken har for tiden 280 AI-agenter i drift. 40 procent af den kode, som bankens udviklingsafdeling producerer alene i denne måned, vil være skrevet af AI.

Santander vil blandt andet anvende AI til at reducere antallet af manuelt håndterede telefon-henvendelser drastisk. Det er her planen, at 40 procent af de nuværende telefonopkald skal kunne håndteres med AI.

Banken har oprettet forskellige undervisnings-forløb rettet mod AI, ligesom der er blevet etableret særlige online-forummer, hvor medarbejderne kan hjælpe hinanden på vej.

Ifølge bankens AI-direktør, Ricardo Manjón, sigter Santander efter at have opnået gevinster på AI-satsningen i omegnen af 200 millioner euro, når regnskabsbøgerne for bankens indeværende regnskabsår lukker.

"Logikken er simpel: Fokuser på færre ting, som til gengæld for alvor flytter noget. Mål deres effekt. Skaler det, der virker," lyder det fra ham.

Han peger på, at bankens AI-løsninger kommer til at køre sikkert og forsvarligt.

"Vi deler ikke kundedata, som ikke vil blive anvendt til at træne tredjeparts-modeller. Og alle processer, der understøttes af AI, vil køre i sikre miljøer," meddeler direktøren.

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse