Google får ny kæmpebøde af EU - nu venter alle på Donald Trumps reaktion

Overtrædelser af Digital Markets Act betyder, at EU-Kommissionen nu udsteder en kæmpebøde på 6,7 milliarder kroner til Google. Nu venter alle på, hvordan Donald Trump vil reagere på, at EU endnu en gang udsteder en kæmpebøde til en amerikansk techgigant.

Artikel top billede

(Foto: Unsplash)

EU-Kommissionen har sendt en bøde på intet mindre end 6,7 milliarder kroner (890 millioner euro) i Googles retning.

Ifølge Kommissionen har Google overtrådt Digital Markets Act (DMA) ved at give sine egne tjenester forrang i søgeresultaterne.

Det kan eksempelvis være tjenester inden for e-handel, jobopslag og hoteltilbud.

Google har ifølge Kommissionens vurdering også overtrådt DMA på app-platformen Google Play, hvor selskabet har forhindret appudviklere i at sende brugerne videre til alternative appbutikker eller hjemmesider, hvor de kan købe de samme tjenester billigere end gennem Google Play.

De 3,5 milliarder kroner af bøden stammer fra de søgemaskinerelaterede overtrædelser, mens de resterende 3,2 milliarder kroner skyldes overtrædelserne i Google Play.

Google har fået ordre til at behandle tredjepartstjenester, der optræder i søgeresultaterne, på en "fair og ikke-diskriminerende måde". Samtidig noterer Kommissionen sig dog, at Google i øjeblikket tester nye måder at præsentere selskabets egne tjenester i søgeresultaterne på, hvilket "vil udgøre et betydeligt skridt i retning af overholdelse af DMA".

Konsekvenser for brugerne

En højtstående embedsmand fra EU-Kommissionen siger ifølge den britiske avis The Guardian, at forbrugerne i EU vil få direkte gavn af afgørelsen.

"Søgeresultaterne vil blive anderledes i Europa, og Google bliver fremover nødt til at tilpasse sin søgemaskine," siger embedsmanden.

Ikke overraskende er Google af en anden opfattelse, og Kent Walker, chef for globale anliggender hos Google, siger i en skriftlig kommentar, at forbrugerne i EU kommer til at gå glip af væsentlige funktioner som følge af afgørelse.

"For at leve op til reglerne er vi nødt til at fjerne populære realtidsfunktioner i Google Søgning, som europæerne er glade for – eksempelvis øjeblikkelige priser og direkte oplysninger om tilgængelighed på hoteller, fly og restauranter – og afvikle sikkerhedsforanstaltninger i Google Play," siger han.

Trump er elefanten i rummet

Elefanten i rummet er dog, hvordan den amerikanske præsident Donald Trump kommer til at reagere på afgørelsen. Han har tidligere svoret, at han vil beskytte amerikanske big tech-virksomheder mod bøder og reguleringstiltag fra EU.

Afgørelsen kommer blot få timer før en række midlertidige straftoldssatser mod cirka 60 forskellige lande udløber.

Den danske jobportal Jobindex, der ejer Computerworld, har tidligere klaget til EU over søgegigantens ageren på jobområdet.

Jobindex har klaget over, at jobopslag fra portalen i nogle tilfælde også ender på Google for Jobs.

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S