Datacentrenes voksende strømforbrug kan blive et dyrt problem for både elnet og forbrugere i Europa.
Frem mod 2035 vil datacentre stå for en markant større del af elforbruget i flere europæiske lande, skriver The Register på baggrund af en vurdering fra kreditvurderingsbureauet Moody’s.
Konsekvensen er ikke kun, at der skal produceres mere strøm.
Elnettene skal også bygges ud for at kunne levere den, og den regning kan i sidste ende være med til at presse energipriserne op.
Hvis det sker, forventer Moody's, at flere regeringer vil gribe ind.
Tager en større og større bid af elforbruget
I de største europæiske markeder stod datacentre i 2025 typisk for omkring 2,5 procent af elforbruget. Men det kan ændre sig markant i de kommende år, vurder er Moody's.
Ifølge bureauet vil datacentre stå for mindst 5,7 procent af elforbruget i Storbritannien og Frankrig i 2035, mens det i Holland kan komme op på 17 procent.
Irland scorer højest – og her forventes det, at datacentrene vil sluge knap en tredjedel – 30 procent – af landets samlede elforbrug.
I Irland stod datacentre i 2025 for 23 procent af elforbruget mod blot fem procent ti år tidligere.
Kan presse priserne i vejret
Den voksende efterspørgsel betyder, at der skal investeres i både ny elproduktion og mere netkapacitet.
Ifølge Moody's kan det lægge pres på elnetoperatørernes økonomi, fordi store investeringer skal foretages, før de nødvendigvis kan hentes hjem gennem tarifferne.
Datacenteroperatører betaler typisk for selve forbindelsen til elnettet, men ikke nødvendigvis for hele den bredere udbygning, som deres strømbehov kan gøre nødvendig.
Det er blandt andet derfor, Moody's vurderer, at stigende omkostninger til elnet og ubalance mellem udbud og efterspørgsel kan sende energipriserne op.
Hvis presset vokser, kan politiske indgreb som prislofter, skatter, afgifter eller støtte til forbrugerne komme i spil.
Danmark har allerede strammet adgangen
I Danmark har et presset elnet allerede betydet politisk handling.
En ny akutplan for elnettet betyder, at datacentre som udgangspunkt placeres i den laveste prioriteringskategori, når knap netkapacitet skal fordeles. Datacentre, der er tæt knyttet til samfundskritiske funktioner, kan dog få højere prioritet.
Samtidig skal projekterne blandt andet vurderes på, hvor meget de belaster elnettet, og hvor fleksibelt deres strømforbrug er.
Akutplanen gør det samtidig klart, at man helt kan afvise projekter i de laveste kategorier, hvis der ikke er tilstrækkelig kapacitet inden for en overskuelig fremtid, og de vil skubbe vigtigere behov til side.
Irland har allerede indført endnu skarpere krav.
Datacenterprojekter, der søger større nettilslutninger, skal blandt andet kunne stille med tilsvarende elproduktion eller lagring i eller tæt på projektet.
Samtidig skal mindst 80 procent af deres årlige elforbrug dækkes af nye vedvarende energiprojekter i Irland.
Moody's forventer, at flere lande kan bevæge sig i samme retning, hvis datacenterudbygningen fortsætter.
Det sker samtidig med, at EU vil mere end tredoble datacenterkapaciteten i blokken inden for fem til syv år.
