Spilfirmaet Deadline Games gjorde det i december, CMS-firmaet cBrain gjorde det i februar, og navne som Notabene, Sifira, ITE og Zepto kan også snart komme på alle børsinteresseredes læber.
Efter dotcom-krakket i 2001 og flere års børspause har danske it-firmaer igen mod på at lade sig børsnotere for at hente penge, omtale og i sidste ende vækst.
Ud over de nævnte seks it-selskaber arbejder endnu flere nemlig i kulissen på at nå frem til en børsnotering, fortæller Jakob Lyngsø fra brancheforeningen IT-Branchen.
- Vi har afventet en eller anden form for ketchup-effekt, for branchen skulle vise gode resultater, før det her kunne lade sig gøre. Jeg kender til flere eksempler, men de skal selv have lov at fortælle om det, siger han.
Børs-babyer på minibørs
CMS-leverandøren cBrain blev under stor medieomtale noteret på Københavns Fondsbørs i februar, men det er den nye minibørs First North, som de mange nye børs-babys primært sætter deres lid til.
First North er skabt af Københavns Fondsbørs som en alternativ markedsplads for mindre selskaber, der ikke er klar til at blive noteret på det traditionelle børsmarked.
Spilfirmaet Deadline Games, der står bag millionsatsningen Total Overdose, var i december det første selskab til overhovedet at blive noteret på First North.
Siden har en række andre it-selskaber meldt ud, at de også vil gå den vej. Heriblandt har ventureselskabet Olicom planer om at lade både Sifira, der laver software til mobilselskaber, og spilfirmaet ITE notere på First North.
- Der er ingen tvivl om, at markedet er meget mere positiv over for nye selskaber nu, end det har været, hvis du spoler et år eller to tilbage, siger Boje Rinhart, administrerende direktør for Olicom.
Penge og omtale
Fælles for de mange nye selskaber er, at de gerne vil hente kapital og omtale. Derudover bliver det også lettere at aflønne medarbejdere og overtage konkurrenter gennem aktier, fordi markedet giver dem en officiel værdi.
- Nogen vil gerne have kapital til at videreføre forretningen, nogen gør det for at skabe mere opmærksomhed og få mere presseomtale. Det er også lettere at gå på eksportmarkedet, når man er børsnoteret, men det skal så vejes op med det bøvl, der også kan være, siger Jakob Lyngsø.
Børsnoteringer kommer nemlig ikke uden en pris. Aktionærerne har krav på at få indsigt i alle hændelser, der har betydning for virksomhedens fremtid, og det kan være en tung informationsbyrde for mindre selskaber.
- Man skal have ressourcerne til at leve op til de regler, der er for at være børsnoteret, og det kræver altså ekstra ressourcer i virksomheden. Der skal også være et stort ledelsesmæssigt overskud, så man kan holde aktionærerne tilfredse med de informationer, man giver. Ellers bliver det en død aktie, og det er der ikke noget ved, siger Jakob Lyngsø.
Større åbenhed
Han bakkes op af Boje Rinhart, som advarer mod kun at kigge på fordelene i en børsnotering.
- Det har både positive og negative sider at blive børsnoteret. Der er større åbenhed, og hvis man ikke er indstillet på det, skal man nok lade være. Det er ikke altid, at man synes, at det er en fordel, siger han.
Arbejdet forud for en børsnotering kan også være meget dyrt, og mange af de nye børs-selskaber bruger derfor i langt højere grad nettet til skabe kontakt og sælge aktier i første omgang.
Notabene, der vil hente 10 millioner kroner på First North i denne måned, bruger således den nye tekniske platform Capitrader.dk fra GP Børsmæglerselskab. Med den er det muligt allerede nu at tilmelde sig en tegningsliste på nettet.
