Harddisken er i dag en uundværlig del af de fleste pc'er og it-systemer og har også fundet vej ind i bærbare musikafspillere og digitale videooptagere.
Det ville formentligt have krævet en god fantasi at forestille sig, hvis man lige havde investeret 50.000 dollars eller i nutidens penge over to millioner kroner i IBM's RAMAC i september 1956.
RAMAC var den første kommercielle harddisk - en teknologi som altså i denne måned kan fejre 50 års fødselsdag.
I 1956 kunne RAMAC præstere svimlende fem megabyte lagerplads.
Formentligt kunne man have lavet en version med endnu større kapacitet, men marketingafdelingen sagde fra.
Det kan jo ikke sælges
- Folkene i marketing fortalte ingeniørerne, at de ikke vidste, hvordan de skulle sælge et produkt med mere end fem megabyte lagerplads, siger udviklingschef Currie Munce fra Hitachi Global Storage, der siden overtog IBM's harddiskforretning, til Wall Street Journal.
Med fem megabyte lagerplads ville der være plads til godt én MP3-fil.
Med mindre man havde en traktor ved hånden kunne man dog godt glemme alt om at benytte RAMAC til en iPod i 1956.
Enheden vejede nemlig lige godt ét ton og fyldte det samme som to køleskabe.
IBM's RAMAC bestod af dels harddisken kaldet IBM 350 Disk Storage Unit og den tilhørende IBM 350 RAMAC Computer.
Selve harddisken havde ikke færre end 50 rustrøde skiver, der var godt 60 centimeter i diameter.
Siden RAMAC er lagerkapaciteten på harddiske vokset med omkring 30 procent eller mere om året.
Mens RAMAC kunne lagre omkring 2.000 bits per kvadrattomme, kan moderne harddiske lagre helt op til 135 milliarder bits per kvardrattomme.
I dag er de jo bærbare
Diskene er samtidig blevet små nok til at passe i bærbare apparater.
- Hvis en lastbil i dag skulle udvikle sig på samme måde, som diskteknologien har udviklet sig i de sidste 50 år, ville lastbilen i 2056 blot være 1,3 meter lang, 25 centimeter høj og 15 centimeter bred. Alligevel ville den være i stand til transportere tre millioner tons med en hastighed af seks millioner kilometer i timen, siger storageekspert Leif Schioeler fra IBM Danmark ifølge en pressemeddelelse.
Mens det første storagesystem blev målt i megabytes, kan moderne storagesystemer rumme adskillige hundrede terabytes eller kobles sammen, så der endda kan lagres petabytes af data.
Med den nuværende udvikling for harddiske til pc'er vil også desktop-pc'erne om fem år eller mindre måle deres lagerplads i terabytes.
Hvis udviklingen fortsætter til harddisken fylder 100 år, vil en almindelig forbruger for lidt over 1.000 kroner kunne købe en harddisk, der vil kunne rumme alt, hvad personen har hørt eller set i sit liv.
Men det sætter næppe en stopper for behovet for lagerplads.
- Vi kunne alle få mindre appetit på data og musik, men jeg tvivler på, at det vil ske. Det er fantastisk, hvordan vores appetit vokser lige så hurtigt som harddiskkapaciteten, siger analytiker Richard Doherty fra Envisioneering Group til San Jose Mercury News.
