Midtvest Bredbånd afviser katastrofale kundetal

Midtvest Bredbånd har valgt at offentliggøre sine kundetal, efter at en lokalavis har afsløret et internt dokument, der viser, at selskabet er i krise. ”Det er vi overhovedet ikke”, svarer selskabet.

Midtvest Bredbånd, der er ejet af syv midt- og vestjyske forsyningsselskaber, tager utraditionelle metoder i brug i debatten om elselskabernes massive satsninger på fiberbredbånd.

Bredbåndsselskabet har netop valgt at offentliggøre sit kundetal på sin hjemmeside.

Internt dokument offentliggjort

Det sker, efter at Dagbladet Holstebro-Struer i fredags offentliggjorde et internt dokument fra selskabet, hvor man kunne læse, at selskabet havde forventet langt flere kunder, end det har på nuværende tidspunkt.

Ifølge det dokument, som avisen er i besiddelse af, havde Midtvest Bredbånd regnet med 7.000 kunder ved udgangen af dette år, men 1. juli viste IT- og Telestyrelsens statistik, at selskabet kun havde 214 kunder.

Avisen havde dermed regnet sig frem til, at hver kunde har kostet MidtVest Bredbånd omkring 800.000 kroner.

Afviser tal

Historien afvises imidlertid blankt af Svend-Erik Jensen, der er adminstrerende direktør i Midtvest Bredbånd.

Han har nu valgt at offentliggøre kundetallet på selskabets hjemmeside.

- Vi har i dag 6.500 kunder. Salget kom for alvor i gang midt på året, og siden sommerferien har vi konstant fået mellem 300 og 500 nye kunder per uge. Tendensen ser ud til at fortsætte, og derfor tyder alt på, at vi kommer et pænt stykke forbi de 7.000 kunder, der er målet ved årsskiftet, står der på selskabets hjemmeside.

Men selv om selskabet altså nu selv oplyser, at forretningen går, som den skal, var det tydeligvis en fortørnet direktør, der i fredags kommenterede offentliggørelsen af det interne dokument i Dagbladet Holstebro-Struer.

- I har fat i noget, der tydeligt ikke er jeres. Jeg vil kraftigt opfordre jer til at aflevere det tilbage til os, sagde Svend-Erik Jensen i fredags.

Erkender startproblemer

Svend-Erik Jensen erkender dog i dag på selskabets hjemmeside, at Midtvest Bredbånd endnu halter bagefter, når det handler om, hvor mange kunder, der rent faktisk er blevet koblet op på de hurtige fiberforbindelser.

På hjemmesiden står:

- I øjeblikket er 10 procent af vores kunder koblet på Fibernettet. Det er færre end forventet på nuværende tidspunkt, og med hensyn til opkoblingen er vi nogle måneder bagefter. Det beklager vi. Vi har allerede øget tempoet, hvilket vi fortsætter med i 2007. Den forsinkede opkobling påvirker forretningen på kort sigt, men ikke på den lange bane.

- Så ja, vi har ikke det antal kunder opkoblet, som vi havde forventet. Men nej, vi spejder ikke langt efter kunderne - de strømmer til i stor stil. I nogle byer har mere end 70 procent af alle husstande bestilt Fibernet på forhånd.

Ifølge den seneste Teleårbog fra IT- og Telestyrelsen blev der i 2005 investeret mere end en milliard kroner i fiberbredbånd fra elselskabernes side. Beregninger viser da også, at der til nytår vil være 500.000 potentielle fiber-kunder i Danmark – det tal var blot på 13.500 ved udgangen af 2005.

Dengang var antallet af reelle kunder ifølge IT- og Telestyrelsen kun på 6.000.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S