Nu er ODF formelt en ISO-standard

Allerede i maj blev Open Document Format godkendt af ISO, men først nu er dokumentformatet blevet en officiel standard under navnet ISO/IEC 26300:2006.

International Organization for Standardization (ISO) publicerede i sidste uge en betænkning, der officielt godkender Open Document Format (ODF) som en ISO-standard under navnet ISO/IEC 26300:2006.

ISO har således sat det endelige punktum i det arbejde, der fastslår, at ODF er en godkendt standard.

Blåstemplingen har ikke nogen direkte betydning for udviklingen af formatet eller markedsføringen af det, fortæller Thomas Roswall, der er en af hovedkræfterne bag OpenOffice i Danmark.

Han er dog glad for, at processen i denne omgang har fået en ende, for certifikatet kan på længere sigt have betydning for ODF.

- Det er en vigtig formalitet, der er kommet på plads. På den korte bane har den ikke betydning, men det er dejligt, at det sidste led i denne proces er blevet afsluttet, siger Thomas Roswall.

- Den officielle blåstempling kan få betydning i fremtiden, hvor det kan tænkes, at virksomheder eller andre, der vil bruge formatet kræver et officielt stempel fra ISO, siger Roswall.

ODF startede i 2002

ODF er et XML-baseret dokumentformat udviklet i standardorganisationen OASIS (Organization for the Advancement of Structured Information Standards).

Udviklingen af ODF startede i 2002, og 1. maj 2005 blev standarden vedtaget som officiel OASIS-standard.

1. maj 2006 vedtog ISO ligeledes ODF som ISO-standarden ISO/IEC 26300, men først nu har det fået den endelige blåstempling af ISO.

Udviklingen og vedligholdelsen af specifikationen foregår i en arbejdsgruppe, hvor blandt andet Sun, IBM, Corel, Adobe, Novell, Intel deltager.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S