Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Vær hilsede på denne fredag, hvor vi træder ind i oktober, der for mange i det offentlige er officiel cybersikkerhedsmåned. Så vi skal da lige kigge på cybersikkerheden i dag.
Derudover sker der vist noget hos Microsoft på grund af AI. Så er det overstået,og I kan holde weekend i ro og fred med en god juleøl (oh yes).
Vi starter med et godt citat:
"I thought Christmas only comes once a year."
- James Bond, The World is Not Enough
Det gjorde jeg så, og jeg har foreløbig smagt Stærke Julius, som kraftigt (!) kan anbefales. Så er Julen 2026 skudt i gang.
Alt er hacket
Det har været overskriften på en fast del af et amerikansk nyhedsbrev (The Information, tror jeg) i nogle år. Everything is hacked.
Dér har de så kunnet bringe nogle af de mere bemærkelsesværdige nyheder om hacks gennem årene.
Sidst var det alle FBI-agenter. Her i Danmark var det for eksempel alle statsansatte inklusive de hemmelige og de virkeligt hemmelige, og alle vore sundhedsdata, som et cykelbud selvfølgelig afleverede til det kinesiske konsulat i stedet for til Danmarks Statistik (PISA har ret - manglende læseegenskaber kan have store konsekvenser).
For ikke at tale om Det Dybe Kriminalregister og andet godt, som iranerne hjalp kineserne med at stjæle hos CSC med hjælp fra en svensk narkoman, der kaldte sig Warg.
En joke er først rigtig sjov, når der er én, der ikke griner, siger min hårde ven, sergent Smith.
Det vil der nok være en del eksempler på, når kvantecomputeren for alvor begynder at fungere, og det går op for os alle, at alt, hvad der var “sikkert” krypteret før kvantecomputeren nu kan dekrypteres.
Det bliver sjovt, for der gemmes rigtigt meget i øjeblikket med henblik på senere de-kryptering, og mon ikke man så småt er gået i gang hist og pist?
Nøj, hvor skal vi smovse i gamle hemmeligheder til den tid.
Nå, hvem har hacket os i nat?
En anden hård ven, Jesper, der på det tidspunkt var chef for noget cybersikkerhedshalløj i en stor biks, fortalte mig, at attituden hos hans folk og ham, når de mødte ind om morgenen, var denne: “Nå, men nogen er trængt ind i løbet af natten. Nu skal vi finde ud af hvem, og hvordan, og finde ud af, hvilken skade de har gjort, og hvad vi gør ved det”.
Se, alt dét har vi jo vænnet os til.
Som Linus Thorvalds skrev i sin bog “Kun for sjov”, så gennemgår alt, inklusive krig, sex og skilsmisser, altid tre faser (overlevelse, samfund, underholdning):
Først gør vi det for at overleve, så gør vi det af hensyn til den sociale sammenhæng. og til sidst gør vi det bare for sjov.
Det gælder naturligvis også cyberangreb, hvor vi nu om dage læser om, at Novo har fået bøffet deres interne AI-modeller eller hvad vi nu kan læse om, og lystigt bladrer videre.
Men det er jo kun en promille af en promille, som vi orienteres om.
Der har været vild gang i hacking siden i hvert fald 00’erne, og alle kan skillinge sammen til at købe et stykke software (“en exploit”), der kan hacke Windows 7, hvorefter de finder den seneste liste over IP-adresser for Windows 7-servere, og så er de i gang med deres helt egen lille fedtbiks.
Selve forretningsidéen har jeg fra Keld Normann, den slemme hacker.
Alt det ved vi jo godt. Vi har bare vænnet os til det, og det går jo godt for det meste.
Det er blevet hverdag, det er blevet mainstream, det er blevet en del af normalbilledet, ligesom når der skydes på Nørrebro.
Men uha uha - nu er det jo AI, der kan “hacke”, og det betyder, at vi nu igen skal dø, fordi AI’erne vil lave os om til papir-clips. Eller noget.
Hvorfor er vi ikke glade for AI-hacking?
Vi har vænnet os til tusindvis af hacking-forsøg hver time døgnet rundt.
Vi har vænnet os til datalækager. Vi har vænnet os til, at alt bliver hacket før eller siden, og at der ikke mere er nogle hemmeligheder på nettet.
Hvorfor bliver vi så forskrækkede, når AI’erne kan udnytte de kendte svagheder i programmerne og endda kombinere dem? Hvorfor er vi ikke glade?
Jeg skrev lidt om det i onsdags i AI-klummen, og en læser med alt for mange års erfaring skrev til mig med Dagens Anden Forretningsidé, som I skal få gratis:
Citat begynd:
“Ja ja ja ja jeg fik tid til at læse AI-lab, hvor du endnu en gang stikker fingrene ned i forståelse og frygt.
Ja vi læser om AI agenter der hacker, udnytter sikkerhed, laver phishing etc. Men som du er inde på bør spørgsmålet vel være ”er det så skidt?”
Alle taler om sikkerhed, og efterhånden har ledelser fundet ud af at ordet ”hvis” ikke burde stå i ordbogen, for den rette benævnelse er ”når” der er en hændelse, der kan gøre grum skade på en virksomhed. Og ja, der er firmaer der gennem mange år har lavet penge på at teste installationer mod kendte sikkerhedsbrister, og når der blev opdaget en ny brist, så kunne de også teste for den. Men oftest var det en delmængde, der blev testet med, det skulle jo heller ikke tage for lang tid.
AI, som jo nok er mere struktureret, og hurtigere, kan så teste endnu mere på en gang, men mange steder bliver testen en slags ”vi har ikke lagt jer ned, men ser tegn på at I er sårbare over for bla bla bla”.
Hvad nu hvis (og ja jeg er en gammel mand), at der kom lidt hår på brystet?
Virksomhed A har en installation, som de har besluttet skal have kontakt til internettet, som de er ret afhængige af.
Hvad så med bare at lave en klon af det system, og tilbyde diverse AI’er at nedbryde sikkerheden på alle tænkelige måder, og de skal ikke tænke på, om det vælter systemet.
Så længe AI kan rapportere 1) Hvad den gjorde, og 2) hvad der ville forhindre den i at gøre netop det.
Hele denne rapport kan så bruges til at sikre det oprindelige system, ny klon og værsgo til AI om at gå i krig igen.
På den måde sikrer virksomheden sig bedre og hurtigere, for uden AI vil nogen på et tidspunkt finde de samme ting, og ikke bare skrive “det tyder på at du kan være sårbar".
Så ud over mange virksomheder ikke kigger ind i, om alt behøver at have kontakt til internettet, så har de en frygt for, at deres systemer kan tage skade.
Så lad dog en klon tage knaldet, så kan man samtidigt afteste sin reetableringsevne i virkeligheden.”
Citat slut.
Mange tak til læser O for dén!
For første gang har vi en reel chance for at få sikker software. Hvorfor ikke være glade for dét?
Lad være med at reklamere for tech-biksene
Og hold nu op med at støtte de store tech-bikses selv-reklamer ved at hoppe på deres “nyheder” om, at også deres modeller nu kan hacke alt og alle.
Senest har Google meddelt, at deres nye Gemini 4 (de er bagud med hensyng til frontier-modeller, så de er pressede) ikke kan frigives lige nu, fordi de frygter, at den er meeeeeget kraftig og kan hacke alt muligt. Right.
AI-biksene har kodet AI’erne til at “trace”, hvad de laver ved hjælpe af beskeder.
Disse beskeder bliver så fremlagt, så folk udefra kan læse, hvordan de kom frem til, at dét eller dét kunne penetreres (hackes), og det bliver læst op i diverse podcasts (Prompt, Hardfork) som om det var knaldromaner af højeste kvalitet. Come on, guys.
Hvis jeg begyndte at læse meddelelser fra SQL-scripts højt i en podcast ville jeg formentlig ende med relativt få lyttere.
I realiteten er modellerne blevet testet for, hvor gode de er og er blevet bedt om at arbejde ihærdigt og gerne med flere agenter samtidigt, for at finde svagheder i software.
Det gør de så i mange timer eller dage, og nogle gange lykkes de.
Nogle gange gør de det ude på steder, som deres chefer (menneskene, der gav dem opgaven) bliver overraskede over, fordi de har givet dem dårlige og utilstrækkelige instruktioner, og alle tænker, at NU er det slut, for de kom jo ind i en australsk, offentlig biks.
Ja, ligesom alle andre. Og hvad så?
Slap af og nyd jeres juleøl. Det er ikke så slemt.
Og så længe kineserne er bagud går det også nok. OpenAI har lige knaldet Moonshot AI for massive “destillations-hacks”, som jo er det kineserne gør for at forsøge at kopiere de bedste modeller.
Ja, det går hurtigere og hurtigere, men det har nye teknologier altid gjort.
Jeg tror heller ikke, at mine forældre forstod hippie-tiden og nedrivningen af alt, der virkede, og det har nok også syntes som en hurtig udvikling.
De nåede aldrig at bruge internettet eller sociale medier, men syntes alligevel, at det gik forfærdeligt stærkt med alting. Ligesom Sokrates og Platon og Edison.
Microsoft møder AI
Når man har arbejdet i Microsoft i mange år med noget trygt og sikkert (Office, Windows, spil), har tjent millionermilliarder på sine aktier - og AI så pludselig dukker op og vil lave om på alting, så er det meget naturligt at sige “det orker jeg ikke - jeg pensionerer mig selv eller taget et hyggejob et andet sted”.
Der er en stribe top-chefer hos Microsoft, der har meddelt netop dette i den seneste uge, og det skyldes alt sammen AI, for Microsoft er bagud.
Manøvren med at tage noget godt, som andre har lavet (ChatGPT), male det i en anden farve og kalde det “Copilot” har før virket for dem (Bill Gates var i 1980’erne mesteren i at få en demo af et produkt og så lave en gratis version af det i næste version af Windows).
Det går bare ikke med AI, for det er ikke “bare” software. Det er “weird”, som man siger i management-kredse. Det andet store trick, nemlig at kalde alt i alle deres produkter, der lugter bare lidt af AI, for “Copilot” er heller ikke smart, for det har forvirret alle.
De skal nok få styr på det, ligesom de fik styr på Windows (det var en joke), smartphones (det var en joke mere - ingen gad hverken Kin One, Kin Two, Lumia eller Surface Duo) og ikke mindst Zune, Mixer, Groove Music, Band, Kinect og Hololens…
Nej, spøg til side: Microsoft hyrer nye folk ind for tiden, de prøver igen - men jeg tror, som jeg også skrev i onsdags, at deres achilleshæl er, at de har en så compliance-tung struktur, at de ikke kan gøre de nødvendige, vilde ting såsom at betale 42 milliarder for én god hjerne.
Og selv om de kunne hyre den hjerne, så kan de ikke lave selve organisationskulturen om til at være SÅ innovativ, at den indkøbte superhjerne kan udfolde sine idéer i praksis.
Det kaldes Innovator’s Dilemma. Det bliver spændende at følge.
At danske bikse alligevel vil falde til Copilot-patten er jeg slet ikke i tvivl om.
Vi har før valgt det nemme, behagelige og middelmådige, selv om det bliver ekstra dyrt. Man bliver ikke fyret for at vælge Copilot.
Det var dét! Nyd weekenden. Så vil jeg teste nogle flere julebryg fra Refsvindinge for jer. Det bliver hårdt. Hvis I tror på Copilot, så skriv til mig på mogensxy@gmail.com og fortæl hvorfor. Hvis I har gode forretningsidéer, som læserne frit kan få, så skriv også. Vi skal redde Danmark, ét hack ad gangen, én prompt ad gangen.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
