AI-lab: Der er håb. Det lysner i vest, brødre

Galskaben og idiotien med alle mulige meldinger om “rogue agenter," der helt af sig selv drøner ud af laboratorier og forårsager kaos og rædsel, er heldigvis ved langsomt at få modspil

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Verden er gået helt gak-gak i AI-frygt og -jammer.

For første gang er det oven i købet lykkedes os gamle idioter også at skræmme de unge, der normalt ikke lider af neofobi.

Det er ikke os voksnes stolteste øjeblik. Er vi mænd eller mus? Piv-piv-piv.

Jeg synes dog også, at der er håb. Det lysner i vest, brødre.

Galskaben og idiotien med alle mulige meldinger om “rogue agenter," der helt af sig selv drøner ud af laboratorier og forårsager kaos og rædsel, er heldigvis ved langsomt at få modspil i de dele af pressen, der gider undersøge tingene OG gider rapportere, hvad der faktisk er sket - nemlig ingenting.

Det er godt. Så kan vi panikke over andre rædselsberetninger i pressen, som for eksempel, at der er sluppet pest ud af et russisk laboratorium eller at Store Bededag skal genindføres.

Denne klumme bliver derfor ganske kort og består i al sin enkelhed af tre datapunkter, og et PS med positive observationer om psykiatriske patienters brug af AI.

Til sagen:

Seriøse medier i USA er ved at have fået nok af alt det nonsens, der lukkes ud.

Derfor disse tre eksempler om en ligegyldig høring i NYC, sandheden om Hugging Face (endelig!) og nogle gedigne voksenskældud til de, der vil menneskeliggøre AI’erne.

Eksempel 1: En høring i NYC (den sjove)
Citat fra et amerikansk nyhedsmedie:

“Mandag afholdt New Yorks byråd, denne bastion af ekspertise inden for kunstig intelligens, en høring om AI.”

Den smilede jeg lidt af. Jeg kan komme i tanke om andre (også danske) “bastioner af ekspertise indenfor kunstig intelligens” 🙂.

Eksempel 2: Sandheden om Hugging Face (den faktuelle)
Og så er den korrekte (og kedelige) årsag til, at Hugging Face har lagt sag an for “hacking”, endelig kommet frem:

“Hugging Face-hacket. Den sag kommer måske ikke nogen vegne (nonprofitorganisationens argument for, hvorfor den har søgsmålskompetence – nemlig at den var nødt til at omdirigere ressourcer til at orientere myndighederne om episoden – virker lidt tyndt).”

Nemlig. For der skete ikke andet, end at åbne, kendte sårbarheder, der IKKE var blevet lukket af Hugging Face, blev brugt af en AI til at komme ind - efter aftale om, at det skulle testes.

Det lykkedes, og Hugging Face gad ikke gøre noget ud af det i første omgang.

Så larmede AI-firmaet op om, at deres AI var helt vild, fantastisk og frygtelig, hvorefter myndighederne følte sig kaldede til at undersøge det, hvilket gjorde, at Hugging Face måtte bruge penge på det - og de penge syntes de ærligt talt, at AI-firmaet selv kunne betale for deres reklame-stunt.

Eksempel 3: Nej, AI er ikke et menneske (antromorfisme)
Citat start:

“Det egentlige spørgsmål er, hvordan man vælger at fremstille alt dette. Virksomhederne bag de store AI-modeller taler meget alvorligt – og, for at være fair, for det meste oprigtigt – om alignment (dvs. at matche menneskelige værdier, regler og hensigter, red.) og beskriver denne aktivitet i menneskelignende vendinger.

De taler om, at modellerne træffer beslutninger og har intentioner og handlekraft, og om behovet for at lære dem at opføre sig bedre. Og det er rigtigt, at disse modeller snarere bliver dyrket frem end bygget.

Men modreaktionen på dette – også i selve Silicon Valley – går på, at man dermed forsøger at omdefinere fejl, designfejl, utilsigtet adfærd og almindelige ingeniørmæssige svigt.

Da Word åd din opgave, og Fortryd-funktionen ikke virkede, påstod du jo ikke, at Word havde »besluttet« sig for at ødelægge dit arbejde og derefter »løjet« om det.

Disse hændelser er næsten udelukkende eksempler på modeller, der kørte i et testmiljø, som ganske enkelt ikke fungerede ordentligt og heller ikke blev overvåget ordentligt.

Det er et ingeniørproblem, et ledelsesproblem og et spørgsmål om juridisk ansvar.”

Citat slut.

Det er jo bare sjusk

Amen. Kan vi så komme videre med vores liv i stedet for at menneskeliggøre AI’erne på denne fjollede og falske måde, når der bare er tale om sjusk, hvor ingen er kommet noget til i processen?

Måske er gammeldags hackerangreb a la CPR-sagen lidt vigtigere at bruge tid på? Jeg mener - dem har vi millioner af hver dag.

Jeg bruger i øvrigt fredagsklummen på CPR-hacket.

Det, som vi alle skal huske, er helt simpelt: “Alt er hacket”, og det har vi vænnet os til.

Det var alt, hvad jeg ville på denne onsdag. Ja, liiiige med undtagelse af en bemærkelsesværdig mail, som jeg modtog forleden fra en ven, der godt ved, at jeg i gamle dage brugte udtrykket “it-psykiatrisk bistand”, når en person trængte til at tale om en database eller et helt system, der ikke gjorde, som han eller hun ville, og som også ved, at jeg nu om dage joker med, at jeg tilbyder gratis “AI-psykiatrisk bistand” til folk, der er bange for AI. Hans mail var dog anderledes seriøs. Jeg har valgt at bringe den i sin helhed som et PS, og jeg tror alle kan få noget godt at tænke over ved at læse den. Tak for den! Alle andre er som altid også velkomne til at skrive til mig på mogensxy@gmail.com - alle får svar, som jeg selv har skrevet 🙂.

PS: AI i psykiatrien
"Som pårørende til tre (fire) psykiatriske patienter, så synes jeg, at AI er en fantastisk opfindelse. Uanset hvor træls og irriterende du er at tale med, så bliver AI bare ved og ved.

Du kan sige alle dine inderste følelser og er (næsten) sikker på, at det ikke bliver fortalt til resten af din omgangskreds.

Du kan tale med AI om selvmord og alt muligt uden, at at AI går i panik og vil spærre dig inde, pumpe dig med medicin og alt muligt fjollet. Jeg er sikker på, at der er mange psykiatriske patienter, der har haft glæde af AI.

Et af de problemer der er i psykiatrien er, at de ikke taler med patienterne. Bare en lille smule samtale ville hjælpe gevaldigt.

Men de beretninger, som jeg hører, handler alle om, at patienterne sidder for sig, og taler med hinanden, hvilket ikke altid er godt, og plejerne sidder for sig. Den eneste behandling er psykofarmaka.

Med min ene slægtning var det ret simpelt. Hans kone var syg de sidste af hendes leveår, og det tog hårdt på ham at passe hende.

Da hun så døde, så stod han dér. Og prøvede at begå selvmord tre gange. Så kom han over og boede hos os et stykke tid, men vi havde ikke noget fjernsyn, hvilket han var afhængig af, så det gik heller ikke.

Så kom han på et plejehjem, der er fantastisk, så nu går det godt. Psykiatrien hjalp ham på ingen måde, og han var desværre ikke i stand til at håndtere en AI-bot. Men havde han kunnet det, så havde det været bedre end indlæggelse."

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network