Microsoft forventer stille Vista-lancering i Danmark

I USA slår flere forhandlere lanceringen af Windows Vista til private brugere på tirsdag stort op med eksempelvis midnatsåbne butikker. Herhjemme går forhandlerne stille med dørerne, men melder til gengæld om stor forhåndsinteresse fra kunderne.

Det kommer ikke til at gå stille for sig, når Microsoft på tirsdag slipper dets nyeste skud på Windows operativsystem-stammen, Vista, løs til privatbrugere verden over.

I hvert fald ikke i USA.

Her forfølger flere af de store forhandlere nemlig en ”spilkonsol”-strategi, når Vista frigives.

Det betyder, at eksempelvis pc-forhandleren Comp USA holder sine 230 forretninger åbne 29. januar om natten, hvor personalet står klar til tage i mod de Vista-klare kunder.

Installer på medbragte pc'er

Den amerikanske forhandler tilbyder blandt andet kunderne at installere Vista-operativsystemet på deres medbragte pc’er.

Samtidig vil Comp USA tilbyde kunderne en teknisk supportaftale til 172 kroner om måneden.

Hos elektronikkæden Best Buy gør man også alt for at hype begivenheden, og står klar til at sælge stationære og bærbare pc’er med Vista installeret til kunderne på frigivelsestidspunktet.

Kæden har sendt personalet på kurser op til lanceringen, så de er klædt på til at demonstrere og forklare Vistas funktioner til kunderne.

Håbet er, at de ekstra anstrengelser vil få flere privatbrugere til at hive en Vista-kopi ned af butikshylden.

Ingen forventer dog halv-kaotiske tilstande, som dem der prægede frigivelsen af Windows 95.

Dengang overnattede mange kunder uden for forhandlernes døre for at sikre sig en kopi af operativsystemet.

Forhandlere melder om stor forhåndsinteresse

Herhjemme er der dog ikke meget, der tyder på, at 30. januar kommer til at adskille sig væsentligt fra de øvrige tirsdage i januar.

Microsoft i Danmark har ikke kendskab til forhandlere, der gør lanceringen af Vista til en særlig begivenhed, og det er også det billede, en rundringning til danske forhandlere viser.

Den viser derimod, at forhandlerne generelt oplever større forhåndsinteresse for Vista end forventet.

- Det går forrygende. Vi har fået væsentligt flere ordrer, end vi havde regnet med, lyder det eksempelvis fra Brian Duelund, indkøbschef hos it-forhandleren Enavia.

Hos forhandleren Midt-data er administrerende direktør Allan Carøe Sørensen dog lidt mere afdæmpet. Han melder om få forhåndsbestillinger, men forklarer det med, at kunderne afventer 30. januar.

- Salget af pc’er har stået lidt stille den sidste måneds tid, men det kommer til at eksplodere efter lanceringen, hvor kunderne primært vil købe pc’er, der kan køre Vista, siger Allan Carøe Sørensen, administrerende direktør for Midt-Data.

Windows Vista vil, sammen med kontorpakken Office 2007, blive tilgængelig for private brugere den 30. januar.

Microsoft selv fejrer det med en større event i New York 29. januar og med lignede events andre steder i verden – eksempelvis London – den 30.

I Danmark holder Microsoft lanceringsevent 30. januar i Musikhuset i Århus og dagen efter i Bella Center i København.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

Michael Nyboe Engelrud

Rethink Cybersecurity Advisory

TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job