Fusioneret IBM-softwarehus går i kødet på Microsoft

Norske Symfoni og danske IT-Companion fusionerer og bliver Nordens største IBM-softwarehus. Fusions-selskabet vil vippe Microsoft af tronen på det nordiske milliard-marked for samarbejds-software.

Norske Symfoni Software, der sælger samarbejdssoftware baseret på IBM's produkter, fusionerer med danske IT-Companion, der er specialist i IBM Notes/Domino-miljøer.

Fusions-selskabet fortsætter under navnet Symfoni og vil fremover omsætte for over 100 millioner kroner om året fordelt på 600 kunder samt 300.000 brugere i Norge, Sverige og Danmark.

Fusionen skal give Symfoni flere muskler i kampen mod ærkerivalen Microsoft, der nu vil få kamp til stregen i Norden, lover Jan Brinck, landechef for Symfoni i Danmark.

"Efter fusionen står vi så stærkt, at vi for alvor kan rokke ved magtbalancen. Vores mission er at drive markedet til gavn for alle IBM softwarehuse. Vi bliver supertankerens hurtige ledsagebåd," siger Jan Brinck.

Går i flæsket på Microsoft

Han bakkes op af Bjørn Jarl, der er koncernchef for Symfoni Software, som mener, at Microsoft alt for længe har fået for lidt modspil på det nordiske marked.

"Tonen overfor Microsoft vil blive hårdere. Deres produkter er ikke i nærheden af det, som IBM kan levere inden for samarbejdssoftware. Det er en total misforståelse, at Microsoft kan matche IBM, og det vil vi kommunikere," siger Bjørn Jarl.

Han mener, at IBM er afhængige af leverandører af indholdsapplikationer som Symfoni.

Slagsmål om milliardmarked

"IBM og Symfoni har et fælles mål. Nemlig at forsvare IBM's position som førende leverandør af samarbejdssoftware. Vi taler i Norden om et markedspotentiale på mellem to og tre milliarder kroner årligt, derfor skal software fra IBM på dagsordenen hos små og mellemstore virksomheder," siger Bjørn Jarl.

Ikke overraskende er IBM også begejstrede over fusionen.

"Løsninger baseret på IBM's software vokser specielt hos de små og mellemstore virksomheder, og i den videre udvikling har vi brug for dedikerede samarbejdspartnere, som kan sikre kunderne størst mulig forretningsudbytte af løsningerne," siger Jens Knudsen, som er IBM's danske softwareansvarlige.

Symfoni Software overtog for en måned siden også Key2Know's IBM softwareafdeling i København og Århus. Selskabet råder også over Danmarks eneste IBM certificerede Lotus uddannelsescenter.

Annonceindlæg fra HP

En AI-specialist værdsætter dokumenteret ydeevne og lokal computerkraft

Forsker og ingeniør inden for AI Robert Luciani arbejder med det nyeste i kunstig intelligens.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Oliver Dirks-Steinmoen

Folketingets administration

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job