PA får ny topchef med it i bagagen

PA Consulting har udnævnt Søren Lehn til administrerende direktør. Søren Lehn kommer fra forretningsområdet it og processer og overtager stillingen fra Per Millschou, der fortsætter som partner i PA.

Konsulenthuset PA Consulting har ansat Søren Lehn som ny administrerende direktør. Han afløser Per Millschou, der træder ned og forbliver i firmaet som menig partner.

Ligesom sin forgænger kommer den 44-årige Søren Lehn fra en it-stilling.

"Jeg kommer fra en stilling som ansvarlig for forretningsområdet "it og processer", mens Per Millschou kom fra "it og strategi", før han blev direktør, så man kan se udnævnelsen af mig som en videreførelse af vores fokus på it," siger Søren Lehn.

Indføre ERP

PA's forretningsområde "it og processer" handler i høj grad om at indføre ERP i virksomheder verden over, og det er præcis, hvad Søren Lehn har beskæftiget sig med.

Kollegerne fremhæver Søren Lehns menneskelige egenskaber.

Han er god til både at give den som julemand ved PA's julefest for børnene i december og til at lappe sine fire børns cykler.

"I mit nye job vil jeg holde fast i både fokus på resultater og på den menneskelige side af samarbejdet. PA har hverken maskiner eller bygninger. Vi er en videnvirksomhed, så det er afgørende at kunne fastholde medarbejderne og tiltrække nye," siger Søren Lehn.

Ansætte 100 mere

Konsulenthuset er som så mange andre i branchen i bekneb for arbejdskraft, og faktisk håber PA at kunne ansætte op mod 100 nye medarbejdere i løbet af 2007.

Der er endnu ikke offentliggjort regnskabstal for 2006, men i 2005 omsatte de omkring 250 ansatte i PA's danske selskab for 325 millioner kroner, hvor resultatet før skat landede på 29 millioner.

PA blev etableret i Storbritannien i 1943 og er i dag ifølge selskabets hjemmeside repræsenteret i 20 lande verden over.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S