Kirk Telecom-direktør skifter til ungt Århus-firma

Ole Lysgård Madsen, nuværende administrerende direktør i Kirk Telecom, skal stå i spidsen for den unge Århus-virksomhed Lenio. Han fratræder hos Kirk i forbindelse med, at virksomhedens ejer, SpectraLink, er blevet opkøbt af Polycom.

Artikel top billede

Horsens-virksomheden Kirk Telecom har nu officielt skiftet ejer, efter at det amerikanske selskab Polycom har fået godkendt sit køb af den hidtidige ejer af Kirk Telecom, SpectraLink.

Kirk Telecoms administrerende direktør, Ole Lysgård Madsen, fratræder ved samme lejlighed sin stilling.

Han skal i stedet være administrerende direktør i den kun et år gamle århusianske virksomhed Lenio, der beskæftiger sig med serviceorienteret arkitektur (SOA) og blandt andet har specialiseret sig i Java-applikationer og .Net.

Kommet godt i gang

"Lenio har eksisteret i et års tid og er kommet rigtig godt i gang med nogle spændende produkter og en god virksomhedskultur, som jeg glæder mig til at blive en del af," siger Ole Lysgård Madsen.

Han bliver samtidig også partner i firmaet sammen med de to grundlæggere.

De næste tre måneder bliver Ole Lysgård Madsen dog i Horsens hos Kirk Telecom, hvor han blandt andet skal hjælpe til med at finde sin egen afløser.

"Vi vil søge bredt, til den rette kandidat er fundet," oplyser han.

Stilskifte

Kirk Telecom, der udvikler og producerer trådløse kommunikationsløsninger og telefoner, har omkring 180 ansatte og er en veletableret virksomhed, der i 2005 havde en omsætning på 223 millioner og et overskud efter skat på godt 19 millioner.

Lenio er derimod en forholdsvist ny virksomhed, hvor medarbejderstaben på bare et år er gået fra to personer til omkring 20.

Der er dermed lagt op til noget af et stilskifte for Ole Lysgård Madsen, der allerede da planerne om ejerskiftet blev annonceret i begyndelsen af februar meddelte, at han ville søge nye udfordringer efter at have været syv år i Kirk Telecom, hvoraf det ene år er som administrerende direktør.

"Man lever jo kun en gang, og selv om jeg kan se mange lyse muligheder i det nye setup omkring Kirk, vil jeg gerne nå at prøve noget andet også. Jeg har altid været meget optaget af at sætte nye projekter i gang og få dem til at blive til noget, og det er det, jeg håber også kan ske her," siger han.

"Det bliver da en helt anden måde at arbejde på, og det er en meget ung kultur, jeg kommer ind i. Men det er nok også meget godt at holde sig selv i gang på den måde," lyder det fra Ole Lysgård Madsen.

Venligsindet overtagelse

Da Polycom annoncerede, at selskabet ville opkøbe SpectraLink og dermed også Kirk Telecom, udtalte Michael Seto, der er vice president for voice markets and business developement i Polycom, at der ikke var planer om afskedigelser i forbindelse med opkøbet.

"Han var her igen i mandags, hvor vi holdt en del møder med medarbejderne – og der er ikke anden besked, end at vi gør tingene, som vi hidtil har gjort. Det er meget tydeligt at se, at det det her er en venlig overtagelse, hvor den nye ejer har brug for den portefølje, vi har," siger Ole Lysgård Madsen.

"Kirk fortsætter som en dansk enhed, med en bestyrelse og alt andet, der hører til at være et aktieselskab i Danmark," siger han.

Polycom har betalt omkring 1,3 milliarder kroner for SpectraLink.

Læses lige nu

    Annonce

    KMD A/S

    Project Manager

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

    Midtjylland

    KMD A/S

    Senior SAP Architect

    Københavnsområdet

    BEC Financial Technologies

    Senior Platform/System Engineer

    Region Sjælland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network