Er ZFS Apples hemmelige våben?

Det skabte røre, da Sun-topchef Jonathan Schwartz i sidste uge røbede detaljer om Apples kommende styresystem, som skal bygges på det nye ZFS. Men hvad er ZFS egentlig? Svaret får du her.

Computerworld News Service: Sun Microsystems’ administrerende direktør, Jonathan Schwartz, siger, at Apples kommende Mac OS X 10.5 Leopard hviler på et filsystem, som teknikere fra Sun har brugt årevis på at udvikle: ZFS.

Men hvad dælen er ZFS? Og hvorfor har det fået Mac-entusiasterne helt op at køre?

Her kommer Computerworlds bud.

Hvad står ZFS for?

ZFS er en forkortelse for Zettabyte File System. Sun foretrækker nu det fulde navn.

”Zetta” er en standard mængdebetegnelse, ligesom ”kilo,” ”mega” og ”giga” og betyder intet mindre end 1021 eller 100.000.000.000.000.000.000 byte.

Sun er tydeligvis ude på at illustrere, hvor enorm filsystemets datakapacitet er. Og den er ikke bare megastor. Den er ZETTASTOR!

Helt sikkert. Men hvad er det?

ZFS er et 128-bit filsystem, som Sun annoncerede i 2004, men ikke integrerede i virksomhedens Solaris styresystem før 2006.

Blandt ZFS' mange fordele er selvfølgelig den enorme kapacitet, men også dets lagringsteknik, dets hurtige data snapshots og copy-on-write.

Som et 128-bit filsystem kan det lagre 18 milliarder milliarder gange mere data end de mere almindelige 64-bit systemer som NTFS, der er det filsystem Microsoft bruger til Windows.

Okay. Men hvorfor skal jeg høre om ZFS nu?

Skyd skylden på Jonathan Schwartz, som under en produktpræsentation kom til at afsløre noget, der lød som en hemmelighed:

"I denne uge vil I høre Apple annoncere, at ZFS bliver filsystemet i den næste Mac OS X."

De helt vakse bliver blæst væk her: Udskifte Mac'ens 22 år gamle hierarkiske filsystem? Mellem nu og oktober? Wow!

Det lyder for blæret! Hvordan får jeg sådan en?

Faktisk siger nogle efterretninger, at ZFS allerede vil blive brugt i Leopard, Apples kommende OS-opdatering.

Det nye filsystem kan dog ikke bruges i rod-partitionen, hvilket betyder, at det ikke kan bruges som filsystem i Mac'ens opstartssystem som for eksempel harddisken i en MacBook Pro.

Og det skyldes for resten en begrænsning i ZFS, ikke i Leopard.

Det er faktisk kun for nylig lykkedes for Sun at opstarte virksomhedens eget Solaris styresystem fra ZFS.

Planen er selvfølgelig, at ZFS ikke længere har det opstarts-problem til oktober.

Det lyder som et ”men”?

Det er det også. Jonanthan Schwartz’ udtalelse er senere blevet rettet til ”kommende versioner af OS,” i stedet for ”næste version af OS.”

Bliver det så til noget?

Det er der ikke rigtig nogen der kan blive enige om.

Og Apples egen mund er lukket med syv segl.

Men Steve Jobs skal tale ved WWDC konferencen senere i dag, måske ved vi mere efter det.

Oversat af Ditte Thøgersen

Læses lige nu

    KMD A/S

    Senior Full Stack Developer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger sektionschef til effektiv drift af kritiske it-systemer i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Supporters A/S

    It-driftskonsulent i Jylland

    Midtjylland

    Dalmatic TNV A/S

    Dygtig svagstrømsingeniør

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Rikke Badsberg som ServiceNow Specialist. Hun kommer fra en stilling som ServiceNow administrator and developer hos Kamstrup. Nyt job

    Rikke Badsberg

    Adeno K/S

    Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Thomas Møller Pedersen som Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk support og salg inden for FTTx/Telecom i Jylland og på Fyn. Nyt job
    netIP har pr. 1. januar 2026 ansat Michael Kjøgx som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Konsulent hos Blue Byte og før da ATEA og XPconsult. Nyt job