Motorola er helt oppe at ringe i Danmark

Med en stigning i omsætningen på 58 procent er den danske Motorola-afdeling inde i en økonomisk optur.

Artikel top billede

"Vi både er meget tilfredse med udviklingen og resultatet," siger Bo Wassberg, chef for Motorola Danmark.

Verdens næststørste mobilproducent, amerikanske Motorola, har i øjeblikket en dansk kæledægge.

Motorola Danmark øgede i 2006 omsætningen med 58 procent til 475 millioner kroner og landede på et overskud på 16,8 millioner efter skat.

"Vi har forøget vores udviklingsaktiviteter i Danmark, og det afspejles selvfølgelig også i resultatet," siger Bo Wassberg, der er administrerende direktør i Motorola Danmark.

I maj 2006 overtog Motorola det tidligere BenQ's nordjyske udviklingsafdeling og de omkring 275 ansatte. Den medarbejderstab er nu øget til 350 personer, og samtidig arbejder omkring 300 i hovedkontoret i Glostrup.

Tetra-aktiviteter øges

Det er udviklingsaktiviteter, der præger dagligdagen i den danske del af den amerikanske mobilgigant.

I Nordjylland arbejder de ansatte med at udvikle hardware og software til GSM- og 3G-telefoner, og i Glostrup arbejder størsteparten af medarbejderne med at udvikle Tetra-produkter.

For nylig vandt det Motorola-ejede selskab Dansk Beredskabskommunikation A/S statens udbud af et nyt radiosystem til de danske beredskabsmyndigheder.

Det bliver baseret på Tetra-teknologien og får derfor også en afgørende betydning for Motorolas danske Tetra-aktiviteter.

"Vi forventer, at der også vil være en stigning i medarbejderskaren i 2007. Ikke kun som følge af det danske projekt, men også på grund af de projekter, som vi har vundet i Norge, de baltiske lande og på Island," siger Bo Wassberg.

7.000 afskedigelser

På verdensplan har Motorola haft det noget sværere i de seneste år.

Virksomheden oplevede en økonomisk rutschetur, da fjerde kvartals overskud i 2005 på 6,7 milliarder kroner året efter var blevet til små 3,5 milliarder kroner.

Da de dårlige resultater fortsatte, lød en af forklaringerne fra topchefen Ed Zander, at det var på grund af de faldende priser på low-end mobiltelefoner.

De dårlige resultater har også medført, at medarbejderstaben i 2007 er blevet reduceret med omkring 7.000 personer.

Dermed er situationen i den danske del af Motorola noget anderledes, og administrerende direktør Bo Wassberg er da også ganske godt tilfreds med årsresultatet.

"Jo, jeg må sige, at vi både er meget tilfredse med udviklingen og resultatet. Det er i tråd med vores forventninger," siger Bo Wassberg.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S