Den danske Softwarebørs fungerer både som et offentligt tilgængeligt softwarebibliotek med offentlig open source software og som et marked, hvor leverandører på konkurrencevilkår kan sælge relaterede ydelser.
Den model ønsker Norge at anvende og planlægger en norsk version i løbet af første kvartal i år, der kommer til at hedde delingsbazaren.
Sverige har allerede en børs, men man planlægger en ny version, der er inspireret af den danske forretningsmodel, hvor leverandørerne har en lidt mere fremtrædende plads.
De forskellige tilpasninger danner rammen om et nordisk samarbejde, der skal give de offentlige institutioner flere projekter at vælge imellem.
Håber på Island og Finland
"Konkret har vi har talt om, at vi i den danske softwarebørs viser hvilke nye projekter, der er kommet ind i den norske og den svenske, og de gør det samme deroppe," siger kommunikationsansvarlig i Softwarebørsen, Martin Høegh Mortensen, der også åbner muligheden for at inddrage Finland og Island på længere sigt.
Da man lancerede Softwarebørsen i Danmark i april, var resultatmålet, at man blot skulle have fire-fem projekter ved årsskiftet. I dag har man 25 projekter, og antallet er voksende.
Genbrug af projekter
"Der vil selvfølgelig være nogle projekter, der er fuldstændig tilpasset danske forretningsprocesser og afspejler dansk lovgivning, og som er så forskellige fra dem i Norge og Sverige, at det ikke er sikkert, de kan genbruges," forklarer Martin Høegh Mortensen.
Men der vil også være projekter, der med en smule oversættelse og meget små tilretninger, vil kunne genbruges på tværs af de skandinaviske grænser, hvor der er overlap mellem både sprog og de forvaltningsmæssige traditioner.
Det vil typisk være mere almene applikationer som projektstyring, tidsregistrering og telefonsystemer.
Øget konkurrence på ydelser
Ifølge Martin Høegh Mortensen er genbrug af softwaren kun det ene af to gode formål med softwarebørserne.
Det andet er at skabe en konkurrencesituation. Når softwaren udstilles i åbenhed, så er der også en chance for, at der er flere leverandører, der kan byde ind på ydelser i forbindelse med softwaren.
"Så selv om softwaren ikke er super genbrugelig, så er der stadigvæk en mulighed for, at der kan opstå konkurrence på ydelser til softwaren. Det betyder, at danske leverandører kan yde services til norske og svenske projekter og omvendt, og det synes vi er fremragende," siger Martin Høegh Mortensen.
Han påpeger, at en af grundene til at indgå i samarbejdet er, at man håber på at kunne påvirke det i retning af den danske model, hvor leverandørerne har en plads i forretningsmodellen, så den bliver fremherskende.
"For at få noget drive er det vigtigt at leverandørerne lukkes ind. Det er dem, der kan skabe den tryghed, i form af support og andre relaterede ydelser, der er nødvendig, for at de offentlige institutioner vil genbruge softwaren," siger Martin Høegh Mortensen.
En masse guld
Der har allerede været afholdt møder med det svenske kompetencecenter, programverket, og den norske pendant, Nasjonalt kompetansesenter for fri programvare, men der er endnu ikke truffet endelige aftaler.
"Hele ideen om et samarbejde er fantastisk god, og der er kæmpe perspektiver i det. Hvis man går sammen om det her i Norden, så tror jeg, at vi nærmest kommer til at se en eksplosion på området, som vi næsten ikke kan forudse," siger formand for Open Source Leverandører i Danmark, Morten Kjærsgaard.
Han spår, at Norge alene kan bidrage med 50 projekter i år.
Et bud der, ifølge direktøren for Nasjonalt kompetansesenter for fri programvare, ikke er helt af vejen:
"Vi har allerede 30-35 projekter, der bare skal tages ind i den norske børs, når den står klar. Så sammen med Danmarks 25 projekter plus projekter fra Sverige, så er der allerede en masse guld, der bare skal vises frem," siger Heidi Arnesen Austlid.
