Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Legos website er målrettet børn, så rigtig meget af formidlingen sker rent visuelt. De fleste brugere af sitet bor uden for landets grænser, fortæller koncerndirektør Lisbeth V. Pallesen og direktør for forretningsudvikling, Henrik T. Lorensen. Foto: Henrik Bjerg

Lego genopfinder offline-forretningen online

Lego-entusiaster, børn og forældre over hele verden er målet for Legos online-satsning, som bruger en stor del af web 2.0-paletten. Multiplayer-online-spillet Lego Universe lanceres i 2009.

Tilbage til artiklen Her er Danmarks bedste netbutikker

Opbygning af online-tjenester og sociale netværk for børn styrker forbindelsen til målgruppen og løfter forretningspotentialet for Lego-koncernen. Selskabet har vundet årets Internationaliseringspris for at genopfinde en global offline-forretning i en krævende online-verden.

Mens Lego-produkter fylder meget på hylderne i de danske legetøjsbutikker, er udbuddet ofte mere begrænset uden for Danmarks grænser. Derfor er det vigtigt for Lego at tilbyde det fulde sortiment af Lego-produkter online og at bruge internettet til at skabe en tæt tilknytning til børn, forældre og andre Lego-entusiaster i hele verden.

”De fleste af vores brugere er i dag uden for Danmark, selv om Lego-klodsen har dansk DNA,” siger direktør for forretningsudvikling hos Lego, Henrik T. Lorensen.

”Vores undersøgelser viser, at de mest ihærdige Lego-børn også er langt fremme i skoene med hensyn til at forstå, hvad nettet kan gøre for dem, og hvad computeren kan gøre for dem. I den sammenhæng vil vi også være et godt tilbud til dem,” siger han.

Virtuelle modeller

Ved siden af den klassiske e-handelsbutik med salg af æsker med eksisterende Lego-produkter har koncernen med hovedsæde i Billund blandt andet i 2005 lanceret Lego Factory. Her kan brugerne virtuelt skabe egne Lego-modeller i 3D, som de kan dele med deres online-venner. Efterfølgende har de mulighed for at bestille klodserne og bygge modellerne fysisk.

Fortsættes...

Upload af egne kreationer

Den første version af Lego.com blev lanceret i 1995 og havde ifølge koncerndirektør Lisbeth V. Pallesen et forholdsvis beskedent antal brugere frem til en relancering i 2000.

”Det begyndte at rykke noget, da vi gav mulighed for at bygge virtuelle modeller og skabte et galleri, hvor brugerne kunne uploade billeder af deres egne Lego-kreationer,” siger hun.

Samtidig blev der generelt skruet op for de øvrige online-satsninger, der idag blandt andet omfatter muligheden for, at brugerne kan opbygge egne hjemmesider og interagere med virtuelle figurer i Legos online-verden. Den har – medregnet den separate e-handelsbutik – på globalt plan 15 millioner unikke brugere om måneden.

Internationalt fokus

Websitet Lego.com har fra begyndelsen været internationalt orienteret med engelsk som hovedsprog suppleret af en version på tysk. Målgruppen for selve e-handelsbutikken er primært forældre på udkig efter nyt legetøj til børnene, mens den øvrige del af sitet er målrettet det yngre segment af Lego-brugere. Her er den typiske bruger en dreng på mellem fem og ni år.

Ifølge Lisbeth V. Pallesen overvejes det i øjeblikket i stigende grad at udvikle versioner af Lego.com på andre sprog for at udvide målgruppen. Hidtil har strategien været at begrænse versionerne til engelsk og tysk og blandt andet fravælge det lokale sprog dansk.

”Websitet er målrettet børn, så der er egentlig en relativt lille del, der er tekstbaseret. Rigtig meget af formidlingen sker rent visuelt til den målgruppe,” siger Lisbeth V. Pallesen.

Ud over online-spil er den del af Lego.com, som ikke er direkte e-handelsrelateret, blandt andet platform for en række Web 2.0-elementer, hvor børnene selv kan skabe indhold og indgå i sociale netværk.

Fortsættes...

Sociale netværk

”Det er meget med børnebrillerne på. Applikationer i Facebook-stilen, mener vi ikke, er så relevant for børn. Ønsket om at skabe en online-identitet er noget, der typisk først kommer senere. Vi har i stedet valgt at gøre det muligt for børn at bygge deres egen Lego-hjemmeside med forskellige funktionaliteter.

"Vi lader børnene være deres egen webproducer i et sikkert miljø. Styrken ved den løsning er, at børnene kan inspirere og lade sig inspirere af andre børn,” siger Henrik T. Lorensen.

Som led i opbygningen af Lego-hjemmesiderne kan børnene eksempelvis skabe musik til siderne og interagere med virtuelle karakterer, så arbejdet med at udvikle hjemmesiderne bliver et metagame, hvor børnene bytter og bygger med virtuelle Lego-klodser.

”Vi prøver at indbygge en dynamik, hvor god social adfærd bliver belønnet. Hvis børnene giver virtuelle gaver til andre eller på anden måde hjælper dem videre, så kommer de også selv videre,” siger Henrik T. Lorensen.

Nyt multiplayer-spil

Ønsket om at give børnene en god og sund oplevelse på nettet ligger i forlængelse af de værdier, der i øvrigt lægges vægt på i Lego, hvor målsætningen blandt andet er at skabe sjove kvalitetsoplevelser med fokus på kreativitet og ikke mindst sikkerhed.

”Det ligger i forventningen fra forældrene, at en Lego-oplevelse er noget, man kan stole på,” siger Henrik T. Lorensen. Han ser de digitale satsninger som et udviklingsforløb med ambitionen om hele tiden at blive bedre til at reflektere brugernes forventninger virtuelt.

Det sker blandt andet med udviklingen af det nye multiplayer-online-spil Lego Universe, der lanceres i 2009, og som skal gøre det muligt for brugere verden over at interagere med hinanden.

”Det bliver næste milepæl for os i udviklingen af digitalt indhold. Det bliver ikke blot Lego-figurer, der løber rundt i et virtuelt univers, men et online-spil med integrerede elementer af kreativitet, hvor brugerne skal opbygge forskellige ting og figurernes adfærd,” siger Henrik T. Lorensen.

Tilbage til artiklen Her er Danmarks bedste netbutikker




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere