EMC kaprer ny dansk direktør fra Fujitsu Siemens

EMC, der producerer udstyr til datalagring, headhunter direktør fra Fujitsu Siemens til stillingen som ny topchef for det danske datterselskab.

Artikel top billede

It-koncernen EMC's danske datterselskab har ansat Carsten Højerup som ny administrerende direktør.

Højerup, der kommer fra en stilling som salgsdirektør i Fujitsu Siemens, overtager dermed ansvaret for alle EMC's aktiviteter i Danmark, hvilket i dag også omfatter sikkerhedsdivisionen RSA.

Med Carsten Højerup får EMC en chef, der gennem de sidste 15 år har været en del rundt i den danske it-branche primært som sælger af it og serviceydelser til private og offentlige virksomheder.

"Ansættelsen af Carsten Højerup styrker EMC's position i Danmark yderligere. Jeg er overbevist om, at han er personen, der kan fastholde vores fokus på helhedsløsninger til kunderne," lyder det fra Paul St. John, der har det nordiske ansvar for EMC's aktiviteter.

Ikke bare datalagring

EMC er mest kendt som en af verdens største leverandører af udstyr til datalagring, men den nye direktør understreger, at også såkaldt informationsinfrastruktur er et væsentlig produkt på hylderne hos EMC.

"EMC har været gennem store forandringer de seneste fem år. Virksomheden, som jeg kommer til, er måske bedst kendt som specialist i storage, men EMC er i dag leverandør af al informationsinfrastruktur. Salget er vokset tocifret på både hardware, software og services de seneste to år," siger Carsten Højerup, administrerende direktør, EMC Danmark.

Carsten Højerup kommer fra en stilling som salgsdirektør i Fujitsu Siemens, hvor han har været siden begyndelsen af 2007.

Han har tidligere været i Premitech og Ementor/Topnordic.

Navnenyt fra it-Danmark

Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

Jesper Krogh Heitmann

Danske Spil

IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

Henrik Thøgersen

IT Confidence A/S