Guideix-kunde: Kunøes moral indretter sig efter loven

Ib Kunøe har moral efter den danske lovgivning, ikke efter hvad vores forældre har opdraget os til, lyder anklagen fra et selskab, som har kæmpet i rettten med Kunøes Guideix gennem de seneste seks år.

Artikel top billede

Kort tid efter, at Anders Andersen Rengøring havde skrevet kontrakt med leverandøren af virksomhedssystemer Guideix, begyndte leverancen at gå skævt.

"Rengøringsselskabet havde dengang 600 medarbejdere, der ikke kunne bruge virksomhedens it-system, for det virkede slet ikke," fortæller Steen Witthøfft, der er advokat for Anders Andersen Rengøring.

Guideix kunne ikke klare det

Planen var, at Guideix skulle strikke en ERP-løsning (Enterprise Resource Planning) sammen, der virkede i rengøringsbranchen, men "det formåede virksomheden ikke."

Siden 2003 har virksomheden kæmpet med Guideix i retten og fået medhold i stort set alle sine krav.

Kontrakten med Guideix blev ophævet, kontraktbeløbet er blevet tilbagebetalt, og Rengøringsselskabet har fået medhold i, at Guideix skrev for store fakturaer.

Betaler også erstatning

Endelig faldt der for nogle dage siden dom i Østre Landsret om, at Guideix yderligere skal betale Anders Andersen Rengøring en erstatning på 100.000 kroner plus omkostninger.

"Vi overvejer en anke, fordi erstatningen slet ikke står i forhold til de reelle tab, selskabet har lidt," siger Steen Witthøfft.

Nu er det bare ikke længere så nemt, for investoren Ib Kunøe, der ejer Guideix, har købt samtlige aktiver ud af Guideix og flyttet dem over i et nyt selskab for at slippe for flere tab.

Ib Kunøe siger på sin side, at Anders Andersen Rengøring nægter at udlevere tal, der kan kaste lys over de tab, selskabet har lidt på grund af Guideix' fejlslagne ERP-projekt.

Ud over den igangværende tvist med rengøringsselskabet truer den norske grossist NorEngros med at trække Guideix i retten.

Nogle snydepelse

Anders Andersen, direktør for Anders Andersen Rengøring har ikke meget til overs for Ib Kunøes forretningsmæssige moral.

"Ib Kunøe har moral efter dansk lovgivning, ikke efter hvad vores forældre har opdraget os til," siger han.

Anders Andersens moral-angreb har Ib Kunøe ikke meget til overs for:

"Jeg kunne bare have ladet selskabet gå konkurs, så havde de ansatte stået med håret i postkassen. Men det gjorde jeg ikke. Anders Andersen har fået alt sit dækket, og så mener han, at han skal lige have lidt ekstra.

Jeg har lagt mange penge i selskabet for at køre det videre, og så dukker der nogle lig i lasten op, og dem har jeg i realiteten ikke noget som helst med at gøre. Så hvordan han kan sige, at min moral er anløben, det har jeg meget meget svært ved at forstå," siger Ib Kunøe.

Konkursbegæringen var indgivet

Kunøe tilføjer, at da han trådte til som investor, da havde Guideix allerede indgivet en konkursbegæring.

"Det vil sige, at det var mellem konkursbegæring og skifteretten, at jeg tog fat. Så hvordan han (Anders Andersen, red.) kan sige, at hans problemer har noget med mig at gøre, det er da bare fordi manden ikke forstår noget som helst," siger Ib Kunøe.

Advokat Witthøfft har udbedt sig regnskabsmæssige oplysninger vedrørende balancen i det nye Guideix-selskab, lige som advokaten også forsøger at få kastet lys over, hvor meget Ib Kunøe har betalt for de aktiver, han selv ejede, og som flyttes over i et selskab, som han også ejer.

"Hvis det viser sig, at der ikke er nogen værdier i selskabet, så skal vi jo ikke smide gode penge efter dårlige," siger Steen Witthøfft.

Ankefristen er fire uger, så til den tid vil det vise sig, om Anders Andersens Rengørings advokat vurderer, om der er mere at komme efter i det 'nye Guideix'.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S