Tilbage til artiklen: Her er din huskeseddel når du skal outsource it.
Et relativt nyt begreb er begyndt at finde vej ind i servicekontrakterne.
Det er det juridiske begreb proaktive misligholdelsesbeføjelser.
Her prøver man at definere situationer, der kan indikere fremtidige problemer hos leverandøren og derved komme nedbrud og uheld i forkøbet.
“Problemet med købeloven og dens sanktionsmuligheder er, at de er reaktive. Det er først, når skaden er indtrådt, at man kan kræve erstatning. Hvis servicen er fundamental for forretningen, kan det være ligegyldigt, om man kan kræve erstatning, når skaden er sket," forklarer Carsten Raasteen.
"Forretningen kan være død efter et nedbrud. Derfor prøver man at være proaktiv ved at definere triggering events. Det kan være en brugerundersøgelse hos kunden, der viser, at kundens medarbejdere er utilfredse med den leverede service. Det kan også være udskiftning af nøglemedarbejdere hos leverandøren,” forklarer Carsten Raasteen.
"Hvis sådanne triggering events opstår, får kunden visse rettigheder, indtil der er rettet op på tingene. Eksempelvis ugentlige møder med leverandørens topledelse, så det sikres, at der er opmærksomhed på problemerne. Eller at leverandøren skal udarbejde en skriftlig afhjælpningsplan,” forklarer Carsten Raasteen.
Leverandørerne er ikke glade for det, og det er da også et spørgsmål om forhandling, hvor vidt proaktive misligholdelsesbeføjelser kommer med i en kontrakt.
“Det afhænger af styrkeforholdet mellem kunde og leverandør. En mindre stærk leverandør kan presses til skrappere vilkår, mens en stærk leverandør med en veletableret kontraktpraksis ikke er så let at rokke ved forhandlinger,” siger Carsten Raasteen.
Tilbage til artiklen: Her er din huskeseddel når du skal outsource it.
