Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Computerworld beskrev 9. oktober et nyt studie fra professor Bent Flyvbjerg og fire kolleger i Project Management Journal (læs det her.)
Studiet sammenligner 11.011 projekter i 23 kategorier. Konklusionen er klar. It-projekter er mere uforudsigelige end atomaffaldslagre, forsvarsprojekter og olympiske lege.
Det mest interessante er ikke gennemsnittet, men formen. Det typiske it-projekt holder faktisk budgettet, og kun 41 procent overskrider overhovedet.
Men 18 procent overskrider med mere end 50 procent, og i den gruppe er den gennemsnitlige overskridelse 453 procent.
Statistikere kalder det en fed hale. For en ledelse betyder det, at en business case med et punktestimat og en reserve på 10 procent er det forkerte værktøj.
Risikoen bestemmes ikke af det typiske projekt, men af det ene, der løber løbsk.
Hvorfor it-projekter løber løbsk
Nyt SIS er det aktuelle danske eksempel. Men studiets to nye forklaringer rækker langt ud over den offentlige sektor.
Den første er, at it bygges skræddersyet. Hvert projekt behandles som unikt, og unikhed er en kendt kilde til ekstrem risiko. Modgiften er modularitet, hvor stort bygges af småt, som i Apples App Store eller i vind- og solparker.
Den anden er, at it-beslutninger træffes hurtigt. Forfatterne låner Kahnemans begreb om at tænke hurtigt. Projekter hastes gennem planlægningen uden tilstrækkelig forberedelse.
Læg mærke til, at ingen af de to forklaringer handler om teknologi. De handler om ledelse, om hvordan beslutninger træffes, og om hvor meget tålmodighed der er med at definere målet, før kontrakten underskrives.
Det samme gælder to af de fire klassiske forklaringer, som studiet giver statistisk opbakning, nemlig uklare mål og modstand fra interessenter.
Nu kommer AI-projekterne
Her bliver studiet relevant for den bølge af AI-projekter, der rammer danske virksomheder lige nu.
CBS AI Survey 2025 med 4.281 respondenter viser, at kun 5,3 procent af de danske virksomheder har en AI-strategi. Samtidig bruger 43,8 procent af topledelsen AI i åbne og ukontrollerede miljøer.
Det er præcis den profil, Flyvbjerg advarer imod, altså uklare mål og hurtige beslutninger. Mange AI-projekter er desuden skræddersyede integrationer oven på gamle CRM- og ERP-systemer. Det er netop den type projekt, der har den federste hale.
Her vil jeg lægge min egen fortolkningsramme oven på Flyvbjergs tal.
I vores forskning og rådgivning har vi i mange år brugt formlen OO + NT = EOO. En gammel organisation plus ny teknologi giver en dyr gammel organisation.
Det er ikke noget, Flyvbjergs data viser i sig selv.
Men hans fund om skræddersyning giver formlen et empirisk afsæt. Når ny teknologi lægges oven på uændrede processer, skal den tilpasses, integreres og lappes. Det er netop den type projekt, der ender i halen.
Tre ting, ledelsen bør gøre nu
Hvad skal ledelsen så gøre?
Jeg vil pege på tre ting.
For det første skal man planlægge efter halen, ikke efter medianen. Det rigtige spørgsmål i bestyrelseslokalet er ikke, hvad projektet forventes at koste. Det er, hvad der sker, hvis det havner blandt de 18 procent, og om organisationen kan bære det.
For det andet skal man bygge modulært. Kan en CRM- eller AI-løsning sammensættes af standardkomponenter og rulles ud i små, gentagelige trin, så gør det. Hvert skræddersyet lag er en ny kilde til ekstrem risiko.
For det tredje skal man tænke langsomt, før man handler hurtigt.
Det betyder klare mål og en strategi, før man vælger leverandør.
Når alle i lokalet tror, de er enige
Her vil jeg pege på en veldokumenteret psykologisk mekanisme, som Flyvbjerg ikke nævner, men som efter min vurdering forklarer, hvorfor uklare mål og modstand fra brugerne så ofte overses i planlægningen.
Den hedder False Consensus Effect og blev beskrevet af Ross, Greene og House i 1977.
Vi antager, at andre deler vores præferencer. Et studie i Journal of Marketing Research fra 2021 viser, at mere end 70 procent af marketingfolk projicerer deres egne præferencer over på kunderne.
Overført til it-projekter betyder det, at ledelsen tror, brugerne vil det samme som den selv, og derfor springer den langsomme afklaring over. Målet føles klart, fordi alle i lokalet er enige. Modstanden kommer først, når systemet rammer de mennesker, ingen spurgte.
En ærlig fodnote hører med. It er i studiet én samlet kategori, og den mest ekstreme del af halen bygger på 48 projekter.
Forfatterne efterlyser selv forskning i undertyper som CRM, ERP og AI. Det er et godt sted at starte, for hvis AI-projekter følger samme mønster som resten af it, kender vi allerede regningen.
Vi kender også modgiften. Den ligger ikke i teknologien, men i måden, vi beslutter på.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
