Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Det kan umiddelbart lyde selvmodsigende, at en teknologi som AI kommer til at føre til mere menneskelige ledelse.
Det er ikke desto mindre den fremtid, som vi i mine øjne går i møde.
Da jeg startede min første it-virksomhed tilbage i 1999, talte alle om Y2K.
Det var forkortelsen for en udbredt frygt for, at vi ved overgangen til at nyt årtusinde ville opleve totalt kaos.
Alle it-systemer ville bryde sammen, mente nogle eksperter og meningsdannere. Nærmest intet skete.
Fra Y2K til AI-dommedag
Flash forward til 2026, så er vi der igen.
Denne gang er den store trussel imod menneskeheden så AI.
Som stifter af en international AI-virksomhed og siden foredragsholder og forfatter om kunstig intelligens er mit perspektiv naturligvis ikke neutralt.
Jeg kommer fra branchen så at sige, men jeg har ikke jubeloptimistiske briller på. Nogle steder giver AI enormt god mening og bliver slet ikke brugt nok herhjemme endnu.
Andre steder skal vi tænke os rigtig godt om.
Dommedagsprofeterne er der også igen, og denne gang endda fra de virksomheder, der selv producerer AI-sprogmodellerne.
På ny spredes frygt for alt fra hackerangreb til menneskehedens endeligt. Lige nu er det 2030, der fremhæves.
Fra teknologisk underskud til menneskeligt gennembrud
Heldigvis er der så småt begyndt at blive plads i medierne til, at kritikerne af disse dommedagsprofetier har fået spalteplads.
Det handler nu ikke blot om, hvem der siger det, men også hvad de siger.
Så småt nærmer vi os en gylden grundregel: Stærke påstande kræver stærk dokumentation.
Det giver efterhånden også plads til, at vi kan bevæge os væk fra de vilde udmeldinger og ned i den faktiske virkelighed. Forholde os til konkrete problemstillinger og potentialer ved AI frem for kun dystopier.
Som leder og AI-iværksætter igennem over 10 år, interesserer ledelse og AI mig enormt meget.
Jeg har eksempelvis set røster i offentligheden, som er ude og foreslå at bruge AI som leder.
Det sker ud med argumentet om, at kunstig intelligens kan bruges til at afprøve argumenter og tests, inden de føres ud i livet, og det kan give et stærkt udgangspunkt for at lede på en klog måde.
Trods min delvise begejstring for AI kan jeg kun ryste på hovedet af en tanke som den.
Ønsker vi mennesker i ramme alvor en død maskine uden empati og bevidsthed som vores chef i fremtiden? Jeg håber det ikke.
Det er nok også at sætte tingene på spidsen at fremdrage den slags eksempler, men faktisk kan det også være gavnligt, da man kunne vende det fuldstændig på hovedet.
Betyder eksplosionen i AI og den gradvise fjernelse af teknologisk underskud ikke netop, at der bliver plads til et menneskeligt gennembrud?
Det tror jeg personligt langt mere på.
De hårde data har styret hverdagens lederrolle
Hvad betyder et menneskeligt gennembrud så, når vi taler ledelse?
Kigger man på lederrollen igennem efterhånden mange årtier, så har den på nogle områder ikke ændret sig meget: Udstik en klar retning og træf vigtige og til tider vanskelige beslutninger.
Der er dog mere i ledelse end det.
Kigger man på ledelseslitteraturen over de seneste par årtier, så har der været en stor vækst i bøger om menneskelige kvaliteter som nysgerrighed, emotionel intelligens og empati. Forfatterne opfordrer til, at det kommer til at fylde mere i den måde, vi leder på, og det lyder jo godt.
Desværre har det i praksis været meget svært at se implementeringen heraf.
I stedet er det i høj grad fortsat de hårde tal og data, der styrer hverdagens lederrolle.
Altså områder som AI jo netop er os mennesker overlegen i forhold til – det vil sige indsamlingen, behandlingen og vurderingen af data.
Dette til trods er det fortsat helt essentielt i moderne ledelse, men netop AI's stadigt større rolle i hverdagen, tror jeg kommer til at ændre det, som ledelsesbøgerne ikke har formået at ændre.
Ledelse i en AI-virkelighed er en balancens kunst
Efterhånden som den databaserede, analytiske og strukturelle del af ledelsesopgaven bliver automatiseret og dermed hvermandseje via AI-værktøjerne og AI-agenterne, vil vi opleve en devaluering af den mere rene, tekniske ledelse.
Når alle har adgang til de samme overlegne dataanalyser, bliver data i sig selv ikke længere en konkurrencefordel eller unik lederkvalitet.
I stedet vil det stå stadigt klarere frem, hvorvidt den enkelte leder rent faktisk besidder de mere 'bløde' lederegenskaber.
Det bliver afgørende, om man som leder står stærkt, når det handler om at lytte, forstå, inkludere og anerkende sine medarbejdere.
Det at være leder i en AI-drevet virkelighed bliver derfor balancens kunst.
På den ene side skal man ude i de enkelte organisationer omfavne AI-fremskridtet og udnytte de teknologiske gevinster fuldt ud, men på samme tid skal man evne at skabe psykologisk tryghed og ro iblandt medarbejderne.
Denne transformation af lederrollen ind i AI-virkeligheden kommer til at indebære, at man som leder bør styrke sine kompetencer på tre helt afgørende måder og områder:
• Evnen til at lytte bedre - psykologisk tryghed i en automatiseret hverdag
Et amerikansk studie inden AI-eksplosionen viste, at den gennemsnitlige leder kun lytter i 18 sekunder, før vedkommende afbryder en medarbejder. Det var ikke godt dengang, og det bliver kun værre i en fremtid, hvor teknologien fylder stadigt mere i enhver interaktion.
Når AI overtager sagsbehandling, kodning og dataanalyse, vil medarbejderne i stedet skulle fokusere på mere komplekse og uforudsigelige opgaver. Det kan skabe nye former for overvejelser og usikkerheder såsom: ”Hvad er min værdi, hvis maskinen gør det hurtigere?”
Her er det vigtigt med ledere, der lytter højere og kan spotte disse usagte bekymringer og skabe rum for den svære tvivl. Det handler ikke om at være flink, men at forhindre organisationen bliver stadigt mere stresset og digitalt fremmedgjort.
• Et forandringsskabende mindset – fra passiv implementering til strategisk arkitektur
Det har længe været et populært buzzword at være ”forandringsparat”. Det er imidlertid et forkert mindset i en tid, hvor AI-modeller opdateres månedligt, og alting forandrer sig med en hidtil uset hastighed.
At være parat er jo reelt at vente på, at virkeligheden ændrer sig, og det giver nemt følelsen af at være passiv.
I stedet skal fremtidens ledere og medarbejdere selv skabe forandringerne. De skal turde tænke og agere som iværksættere, der proaktivt designer morgendagen.
Det kræver ledere, som kan skabe rammer for hurtige, kontrollerede eksperimenter i hverdagen – for eksempel ved ugentligt at dedikere timer til, at teamet tester nye AI-workflows af, fejler hurtigt og kasserer det, der ikke virker.
Lederen skal kunne skære igennem tech-hype, vurdere de reelle forretningsrisici og sætte retningen, mens terrænet flytter sig under fødderne på organisationen.
• Start med hvorfor – kompasset i en verden af uendelige digitale muligheder
AI kan optimere det meste, men teknologien kan ikke fortælle os, hvorfor vi skal gøre det.
Lederens opgave bliver derfor at være det moralske og strategiske kompas. Helt konkret vil det sige, at man kan oversætte virksomhedens langsigtede vision og mission til en filter, der kan bruges aktivt i hverdagen.
Når teamet drukner i nye teknologiske features, skal man kunne sige: "Vi fravælger denne AI-løsning, fordi den distancerer os fra den personlige kunderelation, som er vores reelle eksistensberettigelse."
Evnen til at formulere et knivskarpt why er en afgørende forhindring i forhold til, at teknologien overtager styringen og gør virksomheden sjælløs.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
