Helge Sander vil tvinge priser på mobildata ned

Regeringen vil have lavere priser på sms og mobildata på tværs af landegrænser. God idé, men dræb ikke konkurrencen, lyder advarslen fra Telekommunikations-industrien.

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Det koster kassen at downloade data på mobilen i udlandet. Og det er 10 gange dyrere at sende en sms hjem fra ferien, end når det sker inden for Danmarks grænser. Det vil videnskabsminister Helge Sander (V) nu have EU til at gøre noget ved.

Ministeren har netop fået en undersøgelse fra IT- og Telestyrelsen, som viser, at mobilkunderne betaler en alt for høj pris.

"Undersøgelsen bekræfter desværre den mistanke, jeg på forhånd havde. Vi betaler alt for meget for at bruge vores telefoner på ferier eller på forretnings-rejser," siger Helge Sander og tilføjer, at problemet er blevet mere aktuelt.

"Da brugen af sms og andre datatjenester er i kraftig vækst i disse år, risikerer danskerne rekordregninger efter udlandsophold," siger ministeren.

Sidste år blev priserne på mobilsamtaler mellem EU-lande reguleret, og i år skal EU-kommisionen vurdere, om der også skal gribes ind overfor priserne på data, sms og mms.

Det er den vurdering, som Helge Sander nu rykker for. Og ministeren lægger ikke skjul på, at han vil have et indgreb.

"Der er tale om helt urimeligt høje priser, som skal forhindres hurtigst muligt gennem et indgreb i EU. Derfor har jeg igen rettet henvendelse til den ansvarlige kommissær, så vi kan få bugt med de skyhøje priser," siger Helge Sander.

Uvant støtte

De danske telekommunikationsvirksomheder bakker overraskende op om et indgreb.

Ib Tolstrup, som er direktør i Telekommunikations-industrien, telebranchens organisation, forklarer, at de danske selskaber har en interesse i, at priserne får et mere fornuftigt leje.

"Vores kunder i Danmark er vant til at bruge de her ydelser. Det gælder både private og erhvervskunder," siger Ib Tolstrup og tilføjer:

"Vi kan sagtens nå frem til, at vore kunder fortjener bedre."

Han mener dog, at EU-kommisionen skal lære noget af sidste års indgreb i forhold til priserne på samtaler. For han mener, at det indgreb har fejlet.

"Man regulerede detaillpriserne, og det er endt med, at alle følger maksimumpriserne. Man kan tale om, at det er blevet et statsligt marked," siger Ib Tolstrup.

Han mener, at EU-kommisionen i stedet skal lave en regulering af engros-priserne. På den måde mener han, at der stadig vil være plads til konkurrence på prisen til forbrugerne.

Giganter kan selv

De største virksomheder på det internationale telemarked er efterhånden til stede med eget netværk i mange lande. Og hvis konkurrencen skærpes, kan det på et tidspunkt betyde, at de højere roaming-priser forsvinder.

"Vi ser det allerede på nogle markeder," konstaterer Ib Tolstrup, der dog ikke mener, at roaming-fri abonnementer er lige rundt om hjørnet. Men muligheden er der allerede nu.

"Det er begyndt, og de store internationale virksomheder kan gøre det, hvis det passer dem," siger han.

Ib Tolstrup tilføjer dog, at selv de store selskaber ikke er til stede på alle markeder, så der vil alligevel være behov for samarbejdsaftaler og et en gros marked for data til mobilen.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S