Ekstra bonus til køberen af EDB Gruppen

Cidron IT, der overtager IBM's 50,09 procents ejerandel af EDB Gruppen, kendte ikke til den opjustering, selskabet netop er kommet med. Nu skal EG afnoteres fra børsen og videreudvikles.

Artikel top billede

Cidron IT, der ejes af Nordic Capital Fund VII, har købt IBM's 50,09 procent aktiepost i EDB Gruppen (EG) for 166 kr. per aktie og vil fremsætte et anbefalet købstilbud på erhvervelse af de resterende aktier til samme kurs.

Hvis mere end 90 procent af samtlige aktionærer accepterer tilbuddet, som løber frem til 13. august 2008, vil alle aktionærer, på nær IBM, modtage yderligere 4 kroner per aktie – det vil sige samlet 170 kroner per aktie.

Bliver en god ejer

Bestyrelsen, der vurderer, "at Cidron IT vil være en god ejer af EDB Gruppen," anbefaler aktionærerne at acceptere købstilbuddet.

"Bestyrelsen i EDB Gruppen finder, at den indgåede aftale mellem IBM Danmark og Cidron IT, og det heraf afledte købstilbud, er attraktivt for EDB Gruppens øvrige aktionærer," udtaler EDB Gruppens bestyrelsesformand Lars Bruhn i en pressemeddelelse.

En appelsin i Cidron IT's turban er den opjustering, som EG netop er kommet med. En opjustering, som kapitalfonden ikke kendte til, da den kom med sit købstilbud.

Ukendt opjustering

Her hvad EG skriver i sin fondsbørsmeddelelse: "EDB Gruppen opjusterer de tidligere udmeldte forventninger til en omsætning på ca. 1,1 milliard kroner (tidligere mindst 1 milliard kroner), en EBITA på mindst 55 millioner kroner (tidligere mindst 50 millioner kroner) og et resultat før skat på cirka 45 millioner kroner (tidligere cirka 40 millioner kroner) for regnskabsåret 2008."

Planen er, at EG skal købe op, og hensigten at "udvikle EDB Gruppen i et tre-syv årigt perspektiv med en ejer, der har den finansielle styrke og kompetence til at accelerere den fremtidige ekspansion uden hensyn til kortsigtede udsving i indtjeningen."

Den indsats kan på kort sigt forringe indtjeningen, men Cidron IT vurderer, at det på lang sigt vil øge selskabets position og værdi og vil i den forbindelse afnotere selskabet fra børsen.

Fortjeneste på 32,3 procent

Lars Terney, bestyrelsesformand i Cidron IT og Partner i Nordic Capital udtaler: "EDB Gruppen har tiltrukket yderst kompetente medarbejdere, der dagligt er med til at sikre høj kundetilfredshed, hvilket har været et stærkt rationale for vores investeringsbeslutning."

Prisen på 170 kroner per aktie ved 90 procent accept svarer til en præmie på 32,3 procent i forhold til kursen 29. april, dagen før EDB Gruppen A/S’ fondsbørsmeddelelse om verserende rygter om salg af en større aktiepost i selskabet. Hensigten med købet er "at accelerere EDB Gruppens udvikling gennem investeringer og akkvisitioner."

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra SoftwareOne

    Glem hypen: Her er tre steder hvor AI allerede leverer

    Ifølge SoftwareOne ligger de reelle AI-gevinster gemt i områder af central betydning for forretningen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

    Jeanette Kristiansen

    Circle Of Bytes ApS

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job