Phisher ryger syv år bag tremmer

Gennem fire år har en 24-årig lokket og snydt flere millioner kroner ud af amerikanske AOL-brugere. Det gav i går en dom på syv års fængsel.

Artikel top billede

Michael Dolan og fem andre har gennem fire år ved hjælp af phishing (identitetstyveri) stjålet e-mailadresser og personlige oplysninger fra flere tusinde brugere af internetudbyderen American Online (AOL).

Den ugerning førte i går til, at Dolan som den første fik en dom på syv års fængsel, hvilket er den maksimale straf, skriver IDG News Service.

Ondsindet software

Anklageren hævdede, at Dolan var hjernen bag et storstilet fupnummer, hvor der blev stjålet e-mailadresser, som derefter blev brugt til at inficere de bestjålnes pc'er med ondsindet software, som gjorde, at brugerne ikke kunne logge på AOL uden at indtaste deres kreditkortnumre, kontonumre og anden personlig information.

Fupnummeret kørte fra 2002 og helt frem til 2006.

Ofrene fik tilsendt falske e-mail lykønksningskort, som inficerede deres computere og bekendte, at det var nødvendigt at indtaste forskellige personlige informationer som eksempelvis kreditkortnumre for fortsat at få adgang til internettet via AOL.

De anklagede brugte de stjålne oplysninger til at købe spillekonsoller, bærbare computere og gavekort, lyder anklagerne.

Kuk i kasketten

Michael Doland forsvarer Pickerstein plæderede for en mildere dom med henvisning til, at hans klient lider af en "alvorlig mental sygdom," som fik ham til at træffe uholdbare beslutninger i kølvandet på faderens selvmord.

Anklageren tegnede derimod et helt andet billede af den dømte, som ifølge anklageren, vicestatsadvokat Edward Chang, havde forsøgt at bestikke sine medsammensvorne, truet med at dræbe en, som han mente var en embedsmand indblandet i sagen og derudover fået sin kæreste til at begå mened.

Dolan har tidligere indrømmet, at fupnummeret gennem årene kastede mere end to millioner kroner af sig fra mindst 250 ofre.

De næste domme i sagen ventes ifølge IDG News Service at falde i dag.

Navnenyt fra it-Danmark

inciro K/S har pr. 1. februar 2026 ansat Lasse Fletcher som Cloud Consultant. Han skal især beskæftige sig med Governance og struktur i cloud miljøer. Han kommer fra en stilling som IT Tekniker hos CBrain A/S. Han er uddannet datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kunde onboarding, Identitets styring, sikkerhed og IaC. Nyt job

Lasse Fletcher

inciro K/S

Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Mark Michaelsen

Aarhus Kommune

Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Casper Barner Kristensen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Automation Architect. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Kirsten Skriver som Warehouse Team Lead. Hun skal især beskæftige sig med udviklingen af det globale lagersetup hos Renewtech. Hun kommer fra en stilling som Lagerchef hos BORG Automotive Reman A/S. Nyt job

Kirsten Skriver

Renewtech ApS