Helge Munk investerer i online backup

It-veteranen Helge Munk investerer i online backup-virksomheden Saveme.dk og træder samtidig ind i selskabets bestyrelse som formand.

Artikel top billede

"I takt med, at informationer af enhver art i stigende grad udelukkende eksisterer digitalt, stiger behovet også for sikker lagring og deling," siger Helge Munk, investor og bestyrelsesformand i Saveme.dk.

Helge Munk, kendt for sit mangeårige ejerskab af Munk IT og Munk Hosting, bliver investor og bestyrelsesformand i online backup-virksomheden Saveme.dk.

Saveme.dk er en dansk udbyder på et voksende marked for online backup, der erstatter den mere almindelige backup på privatcomputeren eller virksomhedens harddisk.

"Saveme.dk er et vanvittig komplekst, men begavet designet produkt, der samtidig er nemt at bruge. Netop brugervenligheden er afgørende for, om et online backupprogram bliver en kommerciel succes eller det modsatte," udtaler Helge Munk i en pressemeddelelse.

Jeg har ikke fået nyt job

Helge Munk mener, at kunderne udover private og virksomheder også bør omfatte teleselskaber og ISP'er (Internet Service Provider).

Udover Munk består bestyrelsen i Saveme.dk af administrerende direktør i F Group Michael Kjær samt Steen Høy og Søren Krog Knudsen.

I en pressemeddelelse står videre, at professor ved Datalogisk Institut Københavns Universitet (DIKU) Brian Vinter er "ansat som udviklingsansvarlig," men den påstand holder ikke vand.

"Næh, jeg har bestemt ikke fået nyt job," siger Brian Vinter, der er ekspert i distribuerede systemer.

Har udviklet produktet

Brian Vinters tilknytning til Saveme.dk hænger sammen med, at han har været med til at udvikle det produkt, som Saveme.dk fra efteråret går over til at basere forretningen på.

"Jeg er medejer af en lille virksomhed MESH-Technologies, som arbejder med at udvikle robuste distribuerede systemer, og vi har udviklet et backup-produkt, der fungerer på tre niveauer," forklarer Brian Vinter.

De tre niveauer

På det første niveau kan avancerede brugere selv definere, hvad der skal tages back up og hvordan, det skal foregå. På det andet niveau definerer brugerne en folder, og alt, hvad der bliver lagt i folderen, tager løsningen en backup af.

"På det tredje niveau kan enten leverandøren eller brugeren selv definere, hvilke typer filer, der skal tages back up. Typisk vil mange være tilfredse med at få taget backup af tekstdokumenter og billeder," siger Brian Vinter, der betegner niveau tre som et niveau, hans mor ville være godt tilfreds med.

Administrerende direktør for Saveme.dk er Christian M. Bondorff betegner i en udtalelese markedet for online backup som "en broget størrelse".

"Der er mange aktører af varierende seriøsitet og kvalitet. For kunderne gælder det om at finde frem til de virksomheder, der har online backup som kerneområde," lyder det.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo